ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om kommentar til præsentation fra Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter og DI´s foretræde for udvalget onsdag den 1. juli 2020 om Sikkerhedsstyrelsens overtagelse af it-udviklingen i virksomhederne, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

20. august 2020

Besvarelse af spørgsmål 445 alm. del stillet af udvalget den 2. juli 2020.

ERHVERVSMINISTERIET

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere præsentationen fra Brancheforeningen for byg-

ningssagkyndige og energikonsulenter og Dansk Industris foretræde for

udvalget onsdag den 1. juli 2020 om Sikkerhedsstyrelsens overtagelse af

IT-udviklingen i virksomhederne, jf. ERU alm. del

–

bilag 349?

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen,

som varetager administrationen af tilstands- og elinstallationsrapporter.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser følgende:

“Det

er en forudsætning for et dynamisk boligmarked, at forbrugerne trygt

kan købe og sælge boliger. Dette sikres med huseftersynsordningen, hvor

køber kan tegne en ejerskifteforsikring, og sælger samtidig kan friholdes

for sit ellers 10-årige sælgeransvar.

Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter (BfBE)

fremhæver i præsentationen for udvalget, at boligsælgere- og købere har

taget tilstandsrapporten til sig, og 95% anvender ordningen.

Sikkerhedsstyrelsen bemærker, at det er korrekt, at både køber og sælger

har taget tilstandsrapporterne til sig, ikke mindst fordi ordningen er koblet

op på muligheden for at tegne en ejerskifteforsikring. Det er dog væsentligt

at være opmærksom på, at selvom huseftersynsordningen anvendes i stort

omfang, er der

–

og har altid været

–

væsentlige problemer med at forstå

indholdet i tilstandsrapporterne. Den manglende forståelse for rapporternes

indhold er beskrevet gentagne gange i huseftersynsordningens levetid, her-

under i Betænkning 1520 fra 2010, i Justitsministeriets evaluering af ord-

ningen fra 2018 og i vedlagte undersøgelse fra 2017, som er udført af Ope-

rate for Sikkerhedsstyrelsen og har været forelagt og drøftet med BfBE og

de øvrige interessenter i ordningen. De forståelsesmæssige udfordringer er

med til at svække huseftersynsordningens troværdighed. Samtidig bærer

sprogbrug, layout og læsevenlighed i høj grad præg af, at rapporterne stam-

mer fra 1996.

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om kommentar til præsentation fra Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter og DI´s foretræde for udvalget onsdag den 1. juli 2020 om Sikkerhedsstyrelsens overtagelse af it-udviklingen i virksomhederne, til erhvervsministeren

2/4

BfBE hævder endvidere i præsentationen, at 95 pct. af de nuværende rap-

porter er fejlfri. Sikkerhedsstyrelsen bemærker, at dette tal ikke er retvi-

sende. Når Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrol med tilstandsrapporter, vej-

ledes de bygningssagkyndige om forbedringspotentiale i langt størstedelen

af de kontrollerede rapporter. Eksempelvis gennemgik Sikkerhedsstyrelsen

1500 tilstandsrapporter i 2019, hvoraf der i 87,1 pct. af rapporterne blev

givet vejledning. Endvidere blev der i 2019 gennemført 320 tekniske revi-

sioner af tilstandsrapporter, hvoraf 64 pct. indeholdt overrapportering, dvs.

en række forhold var blevet markeret som skader med fx K1, K2 eller K3,

selvom der reelt ikke var tale om skader. Overrapportering giver dels for-

brugerne et fejlagtigt billede af husets tilstand, ligesom kan det få betyd-

ning for forsikringsdækningen, idet anførte skader i tilstandsrapporten jo er

undtaget fra forsikringsdækning.

For Sikkerhedsstyrelsen står det klart, at huseftersynsordningen har et stort

behov for modernisering med henblik på at øge kvaliteten af tilstandsrap-

porterne. Målet er, at rapporterne bliver mere præcise, retvisende og lettere

for forbrugerne at forstå, såvel som rapporterne skal kunne tilgås digitalt

og samtidig være nemmere for de bygningssagkyndige at arbejde med.

Den forhøjede kvalitet af tilstandsrapporterne sikres blandt andet gennem

det nye og brugervenlige rapportformat, men også gennem standardiserede

tekster med mulighed for individuelle uddybninger fra den bygningssag-

kyndige, styrket uddannelse og vejledning og et mere brugervenligt IT-sy-

stem, der hjælper den bygningssagkyndige i højere grad, når rapporterne

skal udarbejdes. Hertil kommer, at systemet gør det muligt for Sikkerheds-

styrelsen at udtrække data til brug for en forbedret kontrol af rapporterne,

så der i dialog med de byggesagkyndige kan arbejdes systematisk med at

undgå de fejl, der findes i rapporterne.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det af Sikkerhedsstyrelsen udviklede

IT-system i praksis overtager opgaver fra private virksomheder, og at bo-

ligejerne nu skal betale dobbelt for både virksomhedernes og Sikkerheds-

styrelsens IT-udvikling, så vurderer Sikkerhedsstyrelsen, at det nye IT-sy-

stem erstatter et ligeledes statsligt system, som benyttes i dag. Det fremgår

i øvrigt klart af

”Bekendtgørelse

om beskikkelse af bygningssagkyndige og

udarbejdelse af tilstandsrapporter som led i

huseftersynsordningen”

(BEK

nr 1426 af 30/11/2016), at tilstandsrapporter skal indrapporteres i Sikker-

hedsstyrelsens IT-system.

Endvidere er udfordringen med det nuværende IT-system, at det er tekno-

logisk forældet, ustabilt og omkostningerne til vedligeholdelse er store.

Med det nye IT-system har Sikkerhedsstyrelsen udviklet et indberetnings-

system, som kan tale digitalt sammen med de løsninger, som enkelte af

3/4

aktørerne under ordningen måtte have udviklet, så det bliver muligt at ind-

berette og udtrække relevante data på en lettere måde end i dag.

Endelig skal der tages højde for, at både hussælgere- og købere i dag i vid

udstrækning gør brug af digitale værktøjer ved hussøgninger og hushand-

ler. Det digitale forbrugerunivers omkring den nuværende ordning er ikke

eksisterende, og rapporterne kan alene rekvireres som en pdf-fil. Med de

nye rapporter bliver ordningen således opdateret, tidssvarende og ikke

mindst forbrugervenlig. Derfor er det også den klare forventning, at forbru-

gerne vil tage den nye ordning til sig, som det var tilfældet med den gamle

ordning.

Sikkerhedsstyrelsen bemærker også, at moderniseringen af tilstandsrappor-

terne samt opbygningen af et brugervenligt digitalt univers, tilgodeser alle

ordningens fagfolk. Ikke mindst de mindre og uafhængige bygningssag-

kyndigvirksomheder og mindre elinstallationsvirksomheder, som er af-

hængige af et tidssvarende system for at kunne tilbyde et relevant produkt

til deres kunder.

Det nye IT-system forhindrer ikke, at bygningssagkyndige fortsat kan an-

vende egne nyudviklede tillægsprodukter, så længe selve tilstandsrappor-

terne indrapporteres i Sikkerhedsstyrelsens system. Fordelen herved er, at

det indrapporterede data kan bruges til kvalitetssikring og systematisk for-

bedring af rapporterne. Dette vil bevirke en bedre forbrugerbeskyttelse ved

køb og salg af bolig, hvilket er huseftersynsordnings primære formål.

Fsva. prisen for IT-systemet og forbrugernes omkostninger så er der ikke

planer om at hæve gebyret, som følge af de nye rapporter. Det er på den

baggrund Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at det nye IT-system ikke påfø-

rer forbrugerne øgede omkostninger, som det ellers fremgår af præsentati-

onen.

På præsentationens sidste side foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen videre-

udvikler huseftersynsordningen, forøger værdiskabelsen gennem moderni-

sering af sprog, farver og visuelt udtryk samt styrkelse af vejledninger,

håndbog og tilsyn. I denne forbindelse påpeger Sikkerhedsstyrelsen, at det

netop er det, som sker med den planlagte modernisering af huseftersyns-

ordningen, som træder i kraft 1. oktober 2020.

Slutteligt er det Sikkerhedsstyrelsen forhåbning, at de bygningssagkyndige

fortsat vil bidrage konstruktivt til ordningen f.eks. med inputs om, hvor

behovet for vejledning er størst og derigennem yderligere styrke forbruger-

nes tillid til

huseftersynsordningen.”

Med venlig hilsen

4/4

Simon Kollerup