Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2233398_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. august 2020
Besvarelse af spørgsmål 444 alm. del stillet af udvalget den 2. juni 2020.
ERHVERVSMINISTERIET
Spørgsmål:
Med henvisning til de foreslåede kommende ændringer af huseftersynsord-
ningen og det nye karaktersystems udformning, bedes ministeren:
a) Oversende udvalget et notat, der kortfattet redegør for baggrunden for,
formålet med og indholdet af de foreslåede ændringer.
b) Oplyse på hvilke områder det nye karakterskalasystem indholdsmæssigt
adskiller sig fra det nuværende system i forhold til skadeskategorisering,
herunder hvilken betydning det nye system vil få for bygningssagkyndiges
ansvar og forsikringsmuligheder og forbrugernes muligheder for forsik-
ringsdækning af skjulte skader på ejendommene.
c) Redegøre for, hvilke organisationer, virksomheder m.fl. der har været
inddraget i Sikkerhedsstyrelsens arbejde med udformning af det nye sy-
stem, og hvilken hørings proces der har været / vil komme.
d) Oplyse, hvilken tidsprognose der er for iværksættelse af ændringerne af
huseftersynsordningen og det nye karaktersystem, herunder om der vil
blive taget højde for rimelig implementeringstid til bygningssagkyndige og
forsikringsselskaber m.fl
.
Svar:
For sammenhængens skyld følger her en samlet besvarelse af a-d, og ikke
et selvstændigt notat for besvarelsen af a. Til brug for besvarelsen har jeg
indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen, som varetager administrationen
af tilstands- og elinstallationsrapporter. Sikkerhedsstyrelsen oplyser føl-
gende:
a) Oversende udvalget et notat, der kortfattet redegør for baggrunden
for, formålet med og indholdet af de foreslåede ændringer.
”Det er en forudsætning for et dynamisk boligmarked,
at forbrugerne trygt
kan købe og sælge boliger. Dette sikres med huseftersynsordningen, hvor
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om de foreslåede kommende ændringer af huseftersynsordningen og det nye karaktersystems udformning, til erhvervsministeren
2/7
køber kan tegne en ejerskifteforsikring, og sælger samtidig kan friholdes
for sit ellers 10-årige sælgeransvar.
De nuværende tilstandsrapporter stammer fra 1996, hvilket sprogbrug, de-
sign og læsevenlighed bærer præg af. Huskøber- og sælger har taget til-
standsrapporterne til sig, ikke mindst fordi ordningen er koblet op på mu-
ligheden for at tegne en ejerskifteforsikring. Det er dog væsentligt at være
opmærksom på, at selvom det nuværende karaktersystem er kendt blandt
købere og sælgere, har disse problemer med forståelsen af karaktersyste-
mets betydning. Herved risikeres, at forbrugerne lægger vægt på forkerte
eller uvæsentlige forhold i handelssituationen. Operate har dokumenteret
udfordringen i en forbrugerundersøgelse fra 2017.
På den baggrund igangsatte Sikkerhedsstyrelsen i 2017 udarbejdelsen af et
nyt og mere tidssvarende og letforståeligt rapportformat, der er tilpasset en
bred forbrugermålgruppe, og som forbedrer forbrugernes beslutnings-
grundlag i forbindelse med køb og salg af bolig.
Sikkerhedsstyrelsen har, med inddragelse af forbrugerne i workshops og
interviewundersøgelser, udviklet en ny karakterskala, som skal erstatte den
eksisterende K-skala (K0-K3). Med det nye karaktersystem, hvor eventu-
elle skader kategoriseres efter farver (rød, gul, grå og sort), vil systemet i
højere grad tage højde for, hvornår skader bør udbedres. Samtidigt er ska-
derne på ejendommen præsenteret, så det er lettere at se sammenhængen
mellem de beskrevne skader i tilstandsrapporten og skadernes faktiske
fremtoning i huset. Det er gjort ved, at indendørs skader nu opgøres på rum-
niveau og ikke med udgangspunkt i bygningsdele uden nærmere place-
ringsmæssig præcisering. Med ændringerne er det samtidig muligt at ens-
arte rapportformatet og hermed harmonisere tilstands- og elinstallations-
rapporterne.
Til at understøtte tilstandsrapporternes nye form og indhold har Sikker-
hedsstyrelsen udviklet et nyt IT-system. Årsagen hertil er, at det nuværende
IT-system, der er 15 år gammelt, er forældet og præget af nedbrud, hvorfor
det ikke vil være i stand til at håndtere de nye rapporter samt true driftssik-
kerheden i ordningen.
Overordnet set omfatter ændringerne i huseftersynsordningen først og
fremmest et nyt karaktersystem og et nyt rapportformat, så rapporterne bli-
ver lettere at læse og få overblik i. For forbrugerne lanceres også et nyt
digitalt forbrugerunivers, hvor rapporterne kan tilgås samt få disse forklaret
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om de foreslåede kommende ændringer af huseftersynsordningen og det nye karaktersystems udformning, til erhvervsministeren
3/7
i ord, billeder og på video. Endelig introduceres nye og mere moderne
værktøjer til brug for indrapportering af tilstandsrapporterne, som vil lette
arbejdet for de bygningssagkyndige, fordi både brugervenlighed og stabi-
litet i systemet forbedres væsentligt. Som eksempel kan her nævnes mulig-
heden for anvendelse af standardtekster og en tabletløsning, der gør det let-
tere at løse opgaverne ude i marken, når boligerne gennemgås.”
b) Oplyse på hvilke områder det nye karakterskalasystem indholds-
mæssigt adskiller sig fra det nuværende system i forhold til skades-
kategorisering, herunder hvilken betydning det nye system vil få for
bygningssagkyndiges ansvar og forsikringsmuligheder og forbru-
gernes muligheder for forsikringsdækning af skjulte skader på ejen-
dommene.
”Målet
med det nye karaktersystem er, at adressere de forståelsesmæssige
udfordringer, der hidtil har været forbundet med K-karakterne, og at tyde-
liggøre, hvad forbrugerne skal have mest fokus på. Hvor skader i dag kate-
goriseres fra K0-K3
og ligeledes indeholder karakten UN (undersøges
nærmere) og IB (ingen bemærkninger) - vil skader derfor fremadrettet blive
bedømt ud fra et karaktersystem, der farvekategoriseres rød (kritiske ska-
der), gul (alvorlige skader), grå (mindre alvorlige skader) og sort (mulige
skader).
Gennem årene har både bygningssagkyndige og forbrugere haft problemer
med at forstå logikken i det nuværende K-system og sammenhængen mel-
lem karaktererne. Det gælder f.eks. det forhold, at en K3’er kan være billi-
gere og nemmere at udbedre end en K1’er,
ligesom mange boligkøbere har
fokus på K3-skader fremfor K2-skader, der kan være langt mere alvorlige.
Fx kan en revne i et tagplade eller en utæt fuge i en bruseniche give en
K3’er, selvom det er forholdsvist
let og billigt at udbedre, mens et stort
skydedørsparti, som er angrebet af råd typisk vil få karakteren K2, selvom
det vil koste 30.000
40.000 kr. at udskifte.
Det nye karaktersystem giver forbrugerne, der ofte kun vil stifte bekendt-
skab med huseftersynsordningens rapporter få gange i livet, et bedre over-
blik over boligens synlige skader. Det gøres konkret ved, at der med karak-
tersystemet sættes fokus på: (1) hvilke skader, der er alvorligst, (2) hvor i
huset de befinder sig samt (3) i hvilken rækkefølge skaderne bør udbedres.
Dermed udstyres forbrugerne med et bedre vurderingsgrundlag af skader-
nes omfang og eventuelle økonomiske konsekvenser, og vil således være
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om de foreslåede kommende ændringer af huseftersynsordningen og det nye karaktersystems udformning, til erhvervsministeren
2233398_0004.png
4/7
bedre klædt på til at navigere herefter i forbindelse med en bolighandel.
Karaktererne i det nye system understøttes yderligere visuelt, hvormed ka-
rakteren og dermed skadens alvorlighed tydeliggøres for forbrugeren. Ek-
sempelvis bliver ”kritiske skader” markeret med et rødt hus, mens ”alvor-
lige skader” vises ved et gult hus.
Karakterne rød (kritisk skade) samt gul (alvorlig skade) afløser hhv. K3 og
K2. Karakterne er dog ikke direkte sammenlignelige. For at klæde forbru-
geren bedst muligt på indeholder netop de mest alvorlige skader nu tidsan-
givelser. Rød er skader, der bør tages hånd om på kort sigt (skaden skønnes
at udvikle sig negativt inden for en periode på op til ca. 2 år), mens gul er
skader, der bør udbedres på længere sigt (skaden skønnes at udvikle sig
negativt efter en periode på ca. 2 år). Forbrugerne kan herved lettere gen-
nemskue og navigere efter skadernes alvorlighed ift. hvornår, og i hvilken
rækkefølge, skaderne bør udbedres. Et tilsvarende tidsperspektiv er ikke
aktuelt i den nuværende K-skala.
Karakteren K1 erstattes af karakteren grå (mindre alvorlige skader) og vil
have den samme betydning som tidligere. Karakteren K0, der reelt ikke
beskriver deciderede skader, udgår sammen med IB (ingen bemærkninger).
Fsva. hvilken betydning det nye system vil få for bygningssagkyndiges an-
svar og forsikringsmuligheder samt forbrugernes muligheder for forsik-
ringsdækning af skjulte skader på ejendommene, er det Sikkerhedsstyrel-
sens vurdering, at det nye karaktersystem ikke ændrer på hverken forbru-
gernes eller de bygningssagkyndiges retsstilling. Dette skyldes, at der ikke
i forbindelse med ændringerne er ændret i reglerne for dækningsomfanget
for ejerskifteforsikringer eller i reglerne om beskikkede bygningssagkyn-
dige.
Endvidere er det Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at det væsentligste i
denne sammenhæng er, at skjulte skader, som ikke beskrives i tilstandsrap-
porten, som udgangspunkt fortsat vil være dækningsberettigede. Dette gæl-
der ligeledes de potentielle følgeskader, som kan opstå, eller allerede er
opstået, men som ikke kan konstateres af den bygningssagkyndige ved ud-
arbejdelsen af rapporten. Derudover er det vigtigt at understrege, at de ska-
der, der skal beskrives i de nuværende tilstandsrapporter, er de samme som
skal medtages og beskrives i de nye rapporter.”
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om de foreslåede kommende ændringer af huseftersynsordningen og det nye karaktersystems udformning, til erhvervsministeren
5/7
c) Redegøre for, hvilke organisationer, virksomheder m.fl. der har væ-
ret inddraget i Sikkerhedsstyrelsens arbejde med udformning af det
nye system, og hvilken hørings proces der har været / vil komme.
”Det
følger af bekendtgørelsen om beskikkelse af bygningssagkyndige og
udarbejdelse af tilstandsrapporter (BEK nr. 1426 af 30/11/2016), at der skal
nedsættes en følgegruppe for huseftersynsordningen. Følgegruppen har til
opgave at følge ordningen og rådgive Sikkerhedsstyrelsen om bygnings-
gennemgang og tilstandsrapporter. Følgegruppen udtaler sig efter anmod-
ning fra Sikkerhedsstyrelsen om principielle spørgsmål vedrørende ordnin-
gen og beskikkelserne af bygningssagkyndige.
Følgende organisationer er repræsenteret i følgegruppen: Advokatrådet,
Danske BOLIGadvokater, Forsikring & Pension, Dansk Byggeri, TEKNIQ
Arbejdsgiverne, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forbrugerrådet TÆNK,
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Danske
Bygningskonsulenter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arki-
tektvirksomheder, Associerede Danske Arkitekter, SMVDanmark, Parcel-
husejernes Landsforening og Realkreditrådet.
Følgegruppen har løbende, siden udviklingsarbejdets begyndelse i 2017,
været involveret i arbejdet med de nye tilstandsrapporter. Sikkerhedssty-
relsen har afholdt adskillige møder med interessentkredsen, herunder et
større antal workshops samt udviklings- og testforløb med repræsentanter
fra branchen. Endelig er der som nævnt gennemført brugerundersøgelser
med inddragelse af forbrugerne. I efteråret 2020 - umiddelbart før og efter
rapporternes forventede ikrafttrædelse d. 1. oktober 2020
har Sikkerheds-
styrelsen planlagt to møder med følgegruppen. I første halvår 2020 er der
afholdt møder med følgegruppen d. 27. februar og 29. juni.
Eftersom ændringerne i ordningen vurderes at kunne holdes inden for ram-
merne af eksisterende love og bekendtgørelser, er der ikke iværksat hørin-
ger. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at den løbende dialog med følgegruppen
for huseftersynsordningen vil sikre en god og tæt interessentinddragelse.”
d) Oplyse, hvilken tidsprognose der er for iværksættelse af ændrin-
gerne af huseftersynsordningen og det nye karaktersystem, herun-
der om der vil blive taget højde for rimelig implementeringstid til
bygningssagkyndige og forsikringsselskaber m.fl.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om de foreslåede kommende ændringer af huseftersynsordningen og det nye karaktersystems udformning, til erhvervsministeren
6/7
”De
nye tilstandsrapporter vil forventeligt træde i kraft 1. oktober 2020,
hvilket blev meldt offentligt ud 16. juni 2020 i en pressemeddelelse udsendt
af Sikkerhedsstyrelsen.
I slutningen af maj 2020 gjorde Sikkerhedsstyrelsen de virksomheder, som
skal have etableret adgang til ordningens nye IT-system, opmærksom på,
at rapporternes ikrafttrædelse var på trapperne.
På baggrund af dialog med ordningens interessenter iværksætter Sikker-
hedsstyrelsen en række tiltag, der tager højde for bekymringer om ikraft-
trædelsesdatoen. Der er således påbegyndt en tre måneders implemente-
ringsperiode, hvor Sikkerhedsstyrelsen vil sørge for relevant efteruddan-
nelse af bygningssagkyndige samt opdatering af retningslinjer og vejled-
ninger om den nye karakterskala. Det gælder eksempelvis hurtigere adgang
til det bagvedliggende IT-system, opdaterede håndbøger og vejledninger til
ordningen samt webinarer der vil blive gjort tilgængelige hurtigst muligt,
så især de bygningssagkyndige vil blive klædt på til at udarbejde de nye
rapporter fra d. 1 oktober.
Endvidere vil Sikkerhedsstyrelsen følge indfasningen af de nye rapporter
nøje, herunder i relation til at sikre, at de sagkyndige fortsat har mulighed
for at udøve et skøn. Rapportsystemet foreslås evalueret efter en to årig
periode.
Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse, at der er etableret en god og konstruktiv
dialog med de bygningssagkyndige, som skal indrapportere data til det nye
IT-system såvel som forsikringsselskaberne, som skal kunne hente data ud
af systemet.
På den baggrund vurderer Sikkerhedsstyrelsen, at der er taget højde for, at
der i forbindelse med implementeringen af de nye tilstands- og elinstallati-
onsrapporter samt IT-system, er tale om en tilstrækkelig indkøringsperiode.
Med de nævnte tiltag bestræber Sikkerhedsstyrelsen sig på at klæde alle
ordningens parter bedst muligt på til de nye rapporters forventede ikraft-
trædelse d. 1. oktober 2020.”
Med venlig hilsen
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om de foreslåede kommende ændringer af huseftersynsordningen og det nye karaktersystems udformning, til erhvervsministeren
7/7
Simon Kollerup