Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2239709_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2020
Koordinationskontoret
Anders Høgh Andreasen
2020-0032/05-0067
1555996
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 438 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juli 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om, hvornår regeringen anvender forsigtighedsprincippet og hvornår anvendes sundhedsfaglighed i forbindelse med regeringens beslutninger om yderlig genåbning til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
Spørgsmål nr. 438 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Var der et sundhedsfaglig argument for at indføre 6-dages reg-
len?”
Svar:
Coronakrisen har haft en stor indflydelse over hele verden, og vi har i flere
lande set, hvordan sundhedsvæsnet ikke kunne følge med smittens udvik-
ling. Derfor indførte regeringen med virkning fra den 14. marts 2020 indrej-
serestriktioner som led i bekæmpelsen af smittespredningen. Dette var en
strategi, som flere andre europæiske lande også fulgte.
Det har været afgørende for regeringen, at den efterfølgende genåbning af
grænsen foregik gradvist, så hele grænsen ikke blev åbnet på én gang. Kra-
vet om 6 overnatninger blev indført for at begrænse antallet af indrejsende
til Danmark, så risikoen for indførsel af nye smittekæder fra udlandet blev
reduceret.
Som jeg også tidligere har sagt, er det generelt min opfattelse, at der er et
bredt ønske i Folketinget om at sikre en kontrolleret og gradvis åbning af
Danmark, og at der er en fælles forståelse for, at de skridt, der skal tages i
forbindelse med genåbningen af Danmark, skal besluttes politisk med ud-
gangspunkt i sundhedsfaglige anbefalinger og analyser. Vi har desværre
ikke kunnet åbne alting på samme tid.
Regeringen har – som det også fremgår af aftalen af 14. august 2020 mellem
regeringen og Folketingets partier om næste fase af en kontrolleret genåb-
ning – besluttet at ophæve kravet til udenlandske turister om 6 overnatninger
i Danmark. Kravet er således ikke længere gældende.
2