Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. juli 2020
Besvarelse af spørgsmål 423 alm. del stillet af udvalget den 24. juni
2020.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at når det med ændringerne i bekendtgørelse nr.
878 af 12. juni 2020 bliver muligt for alle virksomheder at forhandle en
individuel aftale om indløsning af Dankort med Nets, så vil de store og
ressourcestærke virksomheder/detailkæder og ikke de små og mellemstore
virksomheder have bedre mulighed for at forhandle en fordelagtig indivi-
duel aftale?
Svar:
Den justerede prismodel for Dankortet indebærer, at den enkelte forretning
kan vælge mellem fortsat at betale en fast abonnementssats eller at overgå
til en værdibaseret model, hvor forretningen betaler en procentsats pr.
transaktion. Den reviderede bekendtgørelse indføres efter et fælles ønske
fra en samlet dansk detailhandel i Dansk Erhverv og Nets, der har efter-
spurgt en mere fair og fleksibel opkrævningsmodel for Dankortet.
Uanset om forretningerne vælger at betale en fast abonnementssats eller en
procentsats pr. transaktion, følger prismodellen af den enighed, der er op-
nået mellem Nets og Dansk Erhverv. Det indebærer, at der ikke skal for-
handles individuelt mellem den enkelte forretning og Nets. Derfor er der
heller ikke en risiko for, at de store og ressourcestærke forretninger for-
handler sig til bedre vilkår end de mindre forretninger.
Tværtimod vil indførelsen af den værdibaserede prismodel særligt komme
de mindre forretninger og forretninger med mange små transaktioner til
gavn, da det sikres, at den enkelte forretning betaler en mere retvisende del
af omkostningerne til Dankort-systemet i forhold til forretningens Dankort-
omsætning og antal Dankort-transaktioner.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen