Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2232105_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. august 2020
Besvarelse af spørgsmål 422 alm. del stillet af udvalget den 24. juni
2020.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke gebyrer og udgifter der er tilknyttet
indløsning af Dankort for en virksomhed efter ændringerne i bekendtgø-
relse nr. 878 af 12. juni 2020.
Svar:
Bekendtgørelse nr. 878 af 12. juni 2020 fastsætter, ligesom den tidligere
bekendtgørelse, at den samlede årlige sum af abonnementsbetalinger i et
betalingssystem i det enkelte kalenderår ikke må være højere end de om-
kostninger ved driften af et betalingssystem, der er fastsat ved Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens senest gennemførte omkostningsundersø-
gelse. Forretningernes samlede abonnementsbetalinger i abonnementsord-
ningen må således ikke overstige omkostningerne ved drift af Dankortet i
fysisk handel.
Bekendtgørelsen regulerer abonnementssatserne. Den pris, som de forret-
ninger, der vælger at blive i abonnementsmodellen, skal betale, fremgår af
bekendtgørelsens bilag 1 og 2.
Med den nye bekendtgørelse implementeres en todelt abonnementssats.
Det omfatter, at abonnementssatserne nu differentieres i forhold til forret-
ningernes gennemsnitlige købsbeløb. Abonnementssatserne for forretnin-
ger med en gennemsnitlig transaktionsværdi på under 175 kr. fremgår af
bekendtgørelsens bilag 1, mens abonnementssatserne for forretninger med
en gennemsnitlig transaktionsværdi på over 175 kr. fremgår af bilag 2. Det
skal bidrage til at sikre, at betalingsmodtageren i højere grad betaler en for-
holdsmæssig andel af omkostningerne til driften.
Alternativt kan forretninger vælge at betale et værdibaseret gebyr til Nets i
form af en procentsats pr. transaktion. Den værdibaserede prismodel bliver
i dag brugt for en række andre betalingskort, men har ikke været tilgænge-
lig for Dankortet før nu.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om, hvilke gebyrer og udgifter der er tilknyttet indløsning af Dankort for en virksomhed efter ændringerne i bekendtgørelse nr. 878 af 12. juni 2020, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup