Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2237850_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. september 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 409 alm. del stillet af udvalget den 18. juni
2020 efter ønske fra Hans Kristians Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren opgøre statens omkostninger til at tvangsopløse selskaber
som følge af lovovertrædelser - f.eks. manglende indsendelse af et års-
regnskab? Der ønskes i den forbindelse brugt den samme skabelon som
ved besvarelsen af ERU alm del - spørgsmål 205 (folketingsåret 2016-
17).
Svar:
Erhvervsstyrelsen har, som oplyst i forbindelse med besvarelsen af ERU
alm. del – spørgsmål 205 (folketingsåret 2016-17) ikke en specifik opgø-
relse af udgifterne knyttet til tvangsopløsninger og heraf afledte konkur-
ser af selskaber. Erhvervsstyrelsen har derfor udarbejdet et groft estimat
over de årlige omkostninger ved at forestå tvangsopløsninger.
Estimatet omfatter styrelsens omkostninger ved to hovedaktiviteter:
Oversendelse af selskaber til skifteretterne ved tvangsopløsning.
Konkurs, likvidations- eller genoptagelsessager, som følge af en
tvangsopløsning.
De samlede omkostninger hos Erhvervsstyrelsen estimeres til at beløbe
sig til ca. 2,7 mio. kr. baseret på et gennemsnit fra 2016-2019, jf. tabel 1.
Tabel 1: Groft estimat af ERST’s gennemsnitlige årlige udgifter ifbm.
tvangsopløsninger.
mio. kr.
2016-2019
Heraf genoptagelser
Sagsbehandling
Forsendelser
Systemudgifter
Heraf konkurser, likvidation mv.
Sagsbehandling
Forsendelser
Systemudgifter
ERST i alt
0,8
0,4
0,2
0,2
1,9
1,0
0,5
0,4
2,7
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om statens omkostninger til at tvangsopløse selskaber som følge af lovovertrædelser, til erhvervsministeren
2237850_0002.png
Estimatet omfatter således alene Erhvervsstyrelsens omkostninger, og
afledte omkostninger hos domstolene og hos Skatteforvaltningen er be-
handlet særskilt nedenfor.
Erhvervsstyrelsens omkostningsoverslag tager udgangspunkt i ca. 11.000
tvangsopløsningssager årligt, hvoraf ca. 3.000 resulterer i genoptagelser
og ca. 8.000 i konkurser. Tallene er baseret på erfaringerne og et gennem-
snit fra 2016-2019. Med forbehold for usikkerhed kan den gennemsnitli-
ge omkostning pr. sag dermed estimeres til ca. 250 kr.
Det bemærkes i øvrigt, at det groft estimerede gennemsnit inkluderer de-
ca.7.500 selskaber, der i november 2018 blev oversendt til tvangsopløs-
ning hos skifteretterne på baggrund af manglende registrering af reelle
ejere. Erhvervsstyrelsens omkostningsoverslag viser derfor en stigning i
sammenligning med det estimat, der blev givet i besvarelsen af ERU alm
del - spørgsmål 205 (folketingsåret 2016-17).
Omkostninger hos domstolene
Til besvarelse af spørgsmålet har Erhvervsministeriet indhentet bidrag fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet oplyser følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”I nedenstående tabel fremgår antallet af afsluttede tvangsopløs-
ningssager pr. år ved domstolene (byretterne og Sø- og Handelsret-
ten) samt den gennemsnitlige udgift pr. sag.
Estimaterne er baseret på Domstolsstyrelsens oversigt over de gen-
nemsnitlige udgifter til de forskellige sagstyper ved byretterne i
2017-2018, herunder skiftesagsområdet. I opgørelsen indgår de
totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne) samt sagsrela-
terede udgifter (hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv. og
11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp).
2
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om statens omkostninger til at tvangsopløse selskaber som følge af lovovertrædelser, til erhvervsministeren
Herudover bemærkes det, at nogle sager ikke afsluttes i samme år, som
de modtages, og at beregningerne ikke tager højde for denne (mindre)
udfordring med periodisering. Opgørelsen af den gennemsnitlige udgift
pr. sag er derfor forbundet med en vis usikkerhed.” ”
Omkostninger hos Skatteforvaltningen
Til besvarelse af spørgsmålet har Erhvervsministeriet endvidere indhentet
bidrag fra Skatteministeriet. Skatteministeriet oplyser følgende:
”Samlet set anvendte Skatteforvaltningen ca. 17 årsværk på tvangsopløs-
ninger i 2019, dvs. ca. 13 mio. kr. Opgaverne løses af Skattestyrelsen og
Gældsstyrelsen og vedrører bl.a. afslutning af tvangsopløste selskaber,
registrering af korrekt status for tvangsopløste selskaber samt visitering
og kontrol af tvangsopløste selskaber.
Ud over de anførte opgaver varetager styrelserne en række øvrige opga-
ver, hvor en andel af de behandlede sager vedrører tvangsopløsning. Der
sondres imidlertid ikke imellem tvangsopløsningssager og øvrige sager,
og det er derfor ikke muligt at opgøre det præcise ressourceforbrug. For
Skattestyrelsen gælder det fx, når Skattestyrelsen foretager skønsmæssig
ansættelse af indkomsten. For Gældsstyrelsen gælder det fx de admini-
strative omkostninger i forbindelse med håndteringen, forberedelsen samt
fremmøde i Skifteretten og efterfølgende korrespondance med kurator
samt omkostninger forbundet med sikkerhedsstillelse.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3