Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2219687_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 388 alm. del stillet af udvalget den 17. juni
2020 efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V).
Spørgsmål:
Har ministeren en særlig begrundelse for, hvorfor særligt vækstvirksomhe-
der i Danmark med ingen eller næsten ingen omsætning ikke skal have ad-
gang til covid-19 investorlån, når almindelige iværksættere og nyere virk-
somheder med omsætning har?
Svar:
Det er med aftale om udvidelse af hjælpepakkerne besluttet at oprette selv-
stændige ordninger for hhv. iværksættere i de tidlige faser og venturevirk-
somheder. For iværksættere i de tidlige faser er der oprettet tre produkter,
COVID-19 Investorlån, COVID-19 Startlån og COVID-19 BA-lån. CO-
VID-19 Syndikeringslån er oprettet under ordningen for venturevirksom-
heder.
Produkterne er designet i tæt dialog med virksomheder og investorer i mål-
grupperne og er tænkt til at supplere hinanden, så der samlet set kan nås så
stor en målgruppe som muligt.
For COVID-19 Investorlånet stilles der krav om omsætning, da formålet
med dette produkt er at give lånemuligheder til de iværksættere, som ikke
findes tilstrækkeligt kreditværdige af pengeinstitutterne og derfor ikke kan
opnå lån gennem garantiordningerne etableret i Vækstfonden og EKF Dan-
marks Eksportkredit, selvom de oplever omsætningstab. For øvrige iværk-
sættere, som har ingen eller næsten ingen omsætning, henvises i stedet til
COVID-19 Startlån eller COVID-19 BA-lån, som er designet med fokus
på disse målgrupper.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup