Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. august 2020
Besvarelse af spørgsmål 381 alm. del stillet af udvalget den 15. juni
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12. juni 2020 fra Rejsearran-
gører i Danmark, RID, og Danmarks Rejsebureau Forening, DRF, om løs-
ningsforslag vedrørende rejsebranchens likviditetsudfordringer, jf. ERU
alm. del - bilag 319
Svar:
Regeringen nedsatte sammen med et bredt flertal af Folketingets partier
(Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet)
Arbejdsgrup-
pen om forbrugernes konkurssikring i forbindelse med pakkerejser m.v.
Ar-
bejdsgruppen afleverede den 9. juni 2020 en vurdering af udfordringerne
på pakkerejseområdet set i lyset af COVID-19-krisen.
Den 23. juni 2020 er der indgået en politisk aftale i aftalekredsen vedrø-
rende pakkerejsebranchen om yderligere hjælp til pakkerejsebranchen i ly-
set af coronakrisen, som adresserer mange af de udfordringer, som rejse-
branchen står overfor.
I henvendelsen, jf. ERU alm. del - bilag 319, udtrykker RID og DRF deres
støtte til flere af arbejdsgruppens anbefalinger. De to organisationer skøn-
ner imidlertid ikke arbejdsgruppens forslag tilstrækkelige til at løse den
konkrete likviditetsudfordring, som rejsebranchen er akut belastet af. RID
og DRF stiller i forlængelse heraf fem konkrete løsningsforslag mhp. at
imødegå likviditetsudfordringerne. Nedenfor følger en vurdering af disse
forslag.
Ad forslag
1: Udvidelse af ”faktiske omkostninger” inden
for statsgarantien
Forslaget går på tværs af den eksisterende lønkompensationsordning, hvor
der allerede er mulighed for at opnå kompensation for hjemsendte medar-
bejdere. Pr. 15. juni 2020 er der 283 selskaber, som er registreret i Rejse-
garantifonden, der har benyttet sig af denne mulighed for at få lønkompen-
sation i forbindelse med COVID-19. Disse selskaber har samlet modtaget
ca. 289 mio. kr. i lønkompensation.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk