Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2117162_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 38 alm. del stillet af udvalget den 6. november
2019
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at der ikke bør pålægges et søjle II-tillæg vedrørende
operationelle risici, blot fordi et mindre, ikke komplekst institut anvender
proportionalitetsbestemmelser i lovgivningen, som Folketinget har indført
netop for at sikre, at mindre banker ikke bliver unødigt belastet af de regu-
latoriske krav?
Svar:
Det finansielle lovgivning indeholder såkaldt proportionalitetsbestemmel-
ser, der har til formål at lette de økonomiske og administrative byrder hos
mindre institutter. Det betyder, at der stilles færre krav til eksempelvis
funktionsadskillelse for mindre institutter, hvilket giver mindre institutter
mulighed for at overholde lovgivningens krav til organisering med anven-
delse af færre ressourcer.
Jeg er enig i, at et mindre institut ikke bør pålægges et søjle 2-tillæg for
operationelle risici, blot fordi et institut anvender proportionalitetsbestem-
melserne.
Finanstilsynet har oplyst, at det heller ikke er det, der lægges op til i Fi-
nanstilsynet revision af vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og
solvensbehov for kreditinstitutter.
Et institut, der anvender proportionalitetsbestemmelserne, får kun et søjle
2-tillæg for operationelle risici, hvis instituttet har væsentlige risici som
følge af utilstrækkelig ledelse og styring. Det bemærkes, at dette ikke er
udtryk for en stramning af reglerne, da der alene er tale om en præcisering
af gældende regler og Finanstilsynets praksis på området.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup