Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 374 alm. del stillet af udvalget den 15. juni
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Andreas Steen-
berg (RV).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere MCH A/S’s aktuelle økonomiske udfordringer,
jf. artiklen: ”MCH i akut pengenød
- redningsplan er på vej” Herning Fol-
keblad, den 13. juni 2020, og redegøre for, hvad regeringen gør for at kom-
pensere for de tab, MCH A/S og lignende virksomheder påføres på grund
af corona-restriktionerne?
Svar:
Som det tydeligt fremgår af Herning Folkeblads artikel om MCH A/S, er
der ikke tvivl om, at der virksomheder i oplevelseserhvervene, som har det
svært på grund af corona-virussen og tiltagene til at afbøde de alvorlige
konsekvenser heraf. Det er en situation, regeringen tager meget alvorligt.
Regeringen og Folketingets partier har taget mange og vidtgående tiltag for
at holde hånden under danske virksomheder, selvstændige og lønmodta-
gere i en svær tid. Vi kan ikke holde virksomhederne fuldstændig skadefri,
men vi kan give dem en håndsrækning.
For virksomheder, der afvikler koncerter, messer, sportsbegivenheder mv.,
kan en række tiltag være relevante. Blandt andet muligheden for kompen-
sation for faste omkostninger og kompensation for underskud, som skyldes
aflysning eller udskydelse af arrangementer med flere end 350 samtidige
deltagere. Virksomheder har også mulighed for udskydelse af betalingsfri-
ster for moms og skat og for at få udbetalt indbetalt moms som et rentefrit
lån.
Virksomheder med en stor omsætning og mange ansatte som MCH kan
endvidere søge garantiordningen i Vækstfonden målrettet store virksomhe-
der, hvor Vækstfonden kan stille med en garanti på 70 procent af nye udlån
og kreditter fra banker og andre finansieringsinstitutter. Det blev med afta-
len af 15. juni 2020 besluttet at øge garantiprocenten fra 70 procent til 80
procent. Det vil blive udmøntet snarest muligt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk