Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2218179_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 371 alm. del stillet af udvalget den 12. juni
2020 efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V).
Spørgsmål:
Såfremt en virksomhed først har søgt lønkompensation for perioden 9.
marts til 8. juni og herefter søger endnu engang for perioden 9. juni til 8.
juli og/eller for perioden efter 8. juli, skal disse perioder så ses i sammen-
hæng i forhold til gennemsnitsberegningen eller vil de blive vurderet sær-
skilt?
Svar:
Regeringen og arbejdsmarkedsparter blev den 18. april 2020 enige om en
forlængelse af lønkompensationsordningen frem til 8. juli 2020. Her blev
det besluttet, at virksomheder, som ønsker at forlænge perioden for løn-
kompensation, skal ansøge om en forlængelse af deres oprindelige periode.
Ligeledes kan virksomheder, der ikke har søgt for den oprindelige tre må-
neders periode, indgive én samlet ansøgning for hele den periode, de øn-
sker frem til 8. juli.
Beregningen af, om virksomheden opfylder indgangskriteriet om hjemsen-
delse af minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte,
opgøres som et gennemsnit over den periode, virksomheden søger om løn-
kompensation for.
Hvis en virksomhed også søger kompensation for perioden fra og med den
9. juli til og med den 29. august 2020, foretages gennemsnitsberegningen
for den samlede periode, som virksomheden samlet søger og har søgt løn-
kompensation for.
Derudover vil det være muligt for virksomheder, som ikke tidligere har
været i ordningen, at indtræde i ordningen for perioden 9. juli til og med
den 29. august 2020. Her opgøres gennemsnitsberegningen for den peri-
ode, der søges lønkompensation for i perioden fra og med 9. juli.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup