ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om, hvorvidt virksomheder ville have været berettiget til erstatning som følge af tab i forbindelse med nedlukning og andre tiltag til begrænsning af udbredelsen af covid-19, såfremt § 27 i epidemiloven var forblevet uændret, til sundheds- og ældreministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Erhvervsudvalg

Dato: 17-06-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPHTE

Sagsnr.: 2008277

Dok. nr.: 1246957

Folketingets Erhvervsudvalg har den 10. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 360

(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).

Spørgsmål nr. 360:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvorvidt virksomheder ville have været berettiget til

erstatning som følge af tab i forbindelse med nedlukning og andre tiltag til begræns-

ning af udbredelsen af covid-19, såfremt § 27 i epidemiloven var forblevet uændret,

jf. artikle : ”Æ dri g af hastelov kostede virkso heder i dst 8 illiarder kro er.

Løb regeri ge fra reg i ge ?”, Berli gske.dk, de

. ju i

. Der he vises til de

- før lovændringen i marts 2020 - gældende epidemilovs § 27, stk. 1,

: ”Hvis der i for-

bindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne

lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare syg-

domme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det of-

fentlige."”

Svar:

Den tidligere epidemilovs § 27, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, gav

adgang til erstatning for tab påført som følge af foranstaltninger iværksat efter den

tidligere epidemilovs kapitel 3.

Epidemilovens § 27 blev nyaffattet ved lov nr. 208 af 17. marts 2020. Det samme gør

sig i vidt omfang gældende for lovens kapitel 3, der blev ændret og udvidet med en

række nye beføjelser ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020.

Der er således anmodet om, at jeg forholder mig til en hypotetisk retstilstand.

Efter den tidligere epidemilovs kapitel 3, kunne Epidemikommissionen under visse

nærmere betingelser:



Udstede påbud til enkeltpersoner om undersøgelse, indlæggelse, isolation

eller behandling.

Udstede påbud om afspærring af et område, således at samkvem med omgi-

velserne forhindres og forbud mod afholdelse af offentlige arrangementer o.

lign. i området.

Udstede påbud om tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgræn-

set område eller af en nærmere afgrænset personkreds.

Udstede påbud om obduktion efter et dødsfald, når det formodes, at et

dødsfald skyldtes en alment farlig sygdom.

Iværksætte de undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, som var

nødvendige for med sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbre-

delse.

Påbyde hel eller delvis lukning af virksomheder eller forbyde smittebærende

personer adgang til virksomheder, med henblik på at bringe smittefaren til



ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om, hvorvidt virksomheder ville have været berettiget til erstatning som følge af tab i forbindelse med nedlukning og andre tiltag til begrænsning af udbredelsen af covid-19, såfremt § 27 i epidemiloven var forblevet uændret, til sundheds- og ældreministeren



ophør, når der var fare for, at smitte kunne spredes ved virksomheders

fremstilling og distribution af levnedsmidler.

Udstede forbud mod brug af offentlige transportmidler.

Påbyde rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller bio-

logisk kampstof.

Iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang for at hindre

at smitte udbredes.

Det fremgår heraf, at virksomheders mulighed for at opnå erstatning efter den da-

gældende epidemilov primært var begrænset til situationer, hvor Epidemikommissio-

nen havde udstedt et konkret påbud eller forbud til virksomheden.

De foranstaltninger, der kan iværksættes efter epidemiloven, som ændret ved nr. 208

af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, har derimod primært karakter af ge-

nerel regulering. Der er således tale om en bredere model, hvor Epidemikommissio-

nernes adgang til at fastsætte begrænsninger i virksomheders erhvervsudøvelse i

form af konkrete påbud og forbud efter den tidligere epidemilov, nu er erstattet af

bemyndigelser til sundheds- og ældreministeren til at fastsætte generelle regler for at

sikre myndighedernes handlemuligheder og effektiv ressourceudnyttelse bl.a. med

henblik på indsatser til forebyggelse, inddæmning og begrænsning af covid-19.

Med i dførelse af de e ”bredere” odel, var det efter

regeringens opfattelse ikke

længere hensigtsmæssigt at opretholde erstatningsordningen i den tidligere epidemi-

lovens § 27. Regeringen indgik i stedet aftaler med Folketingets øvrige partier om en

række kompensationsordninger til erhvervslivet som følge af de initiativer, regerin-

gen iværksatte for at forebygge smitte med covid-19.

Endelig blev der med nyaffattelsen af epidemilovens § 27 fastsat, at der skal ydes

fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere, hvis der foretages ekspropriative

indgreb til gennemførelse af foranstaltninger efter epidemiloven.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Helene Tejsner

Side 2