Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. juli 2020
Besvarelse af spørgsmål 358 alm. del stillet den 10. juni 2020 af ikke-
medlem af udvalget René Christensen (DF)
Spørgsmål:
Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de forsamlingshuse, der ikke har
kunnet gøre brug af de eksisterende hjælpepakker, da det har krævet en
autoriseret revisors mellemkomst, og forsamlingshusenes økonomi er så
begrænset, at udgifterne hertil vil overstige indtægten fra hjælpepakken?
Svar:
Corona-krisen har ramt danskerne, virksomheder og institutioner hårdt i
hele landet - og har haft vidtrækkende økonomiske konsekvenser for hele
samfundet. Jeg er opmærksom på, at corona-krisen også har ramt forsam-
lingshuse. Derfor er det også vigtigt at understrege, at forsamlingshuse på
samme betingelser som andre kan søge støtte gennem de eksisterende hjæl-
pepakker, som regeringen har indført med bredt flertal i Folketinget for at
afbøde de økonomiske konsekvenser af Covid-19 og nedlukningen.
Der er ingen fast formel for, hvordan et forsamlingshus drives og hvilke
aktiviteter, der foregår i forsamlingshusene. Hvilke hjælpepakker, der er
relevante for det enkelte forsamlingshus, afhænger derfor af forsamlings-
husets organisering, økonomi og aktiviteter:
Hvis forsamlingshuset drives erhvervsmæssigt med et CVR-nr. og har lidt
et større omsætningstab på grund af Covid-19, kan kompensationsordnin-
gen for virksomheders faste omkostninger fx være relevant. Det er den ene-
ste af støtteordningerne, der stiller krav om revisorpåtegning i forbindelse
med ansøgning. Kravet om revisorpåtegning er nødvendigt for at undgå
snyd og er samtidig et overkommeligt krav, idet ansøgere, der er berettiget
til kompensation, får godtgjort 80 pct. af udgifterne til revisorerklæring (op
til 16.000 kr.). Ordningen er desuden tiltrådt af en bredt flertal i Folketinget.
Hvis forsamlingshuset drives som en virksomhed med ansatte, kan det fx
være relevant at søge om støtte fra ordningen for midlertidig lønkompen-
sation som følge af Covid-19.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax.
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk