Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 35 alm. del stillet af udvalget den 6. november
2019
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvor store tab gruppe 1-, 2-, 3- og 4-institutterne
har haft på operationelle hændelser de seneste år sammenlignet med den
kapital, som institutterne har afsat i søjle I til operationelle hændelser?
Svar:
Finanstilsynet har oplyst mig om, at der er betydelige udfordringer med
datakvaliteten i forhold til institutternes indberetninger af tab på operatio-
nelle hændelser. Det skyldes, at data i mange tilfælde er mangelfulde eller
fejlbehæftet. Derudover er det ikke alle institutter, der er forpligtet til at
indberette tab på operationelle hændelser. En hyppig fejlkilde er ifølge Fi-
nanstilsynet, at operationelle fejl, der fører til kredittab, i mange tilfælde
bliver registreret som et almindeligt kredittab, selvom det er en operationel
fejl, der har ført til kredittabet, og tabet dermed burde blive registreret som
et operationelt tab.
Udfordringerne med datakvaliteten betyder, at der ikke kan udarbejdes en
valid sammenligning mellem kapitalen afsat til operationelle hændelser i
søjle 1 og tab på operationelle hændelser.
Finanstilsynet er løbende i dialog med institutterne med henblik på at for-
bedre datakvaliteten, ligesom præciseringerne i forhold til operationelle ri-
sici i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og sol-
vensbehov for kreditinstitutter skal bidrage til, at institutterne bliver bedre
til at identificere og rapportere operationelle hændelser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup