Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2219673_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 340 alm. del stillet af udvalget den 2. juni 2020
efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere modellen Business Improvement Districts, der
bl.a. omhandler udvikling af attraktive bymidter, og i forlængelse heraf re-
degøre for om det kan være en model, som regeringen ønsker at støtte
ovenpå coronakrisen?
Svar:
Business Improvement Districts (BID) er et forpligtigende samarbejde
mellem offentlige og private aktører i et afgrænset byområde. Et BID etab-
leres ved, at et flertal af grund- og/eller ejendomsejere samt erhvervslejere
gennem en demokratisk beslutningsproces forpligtiger sig selv og hinanden
til at betale til konkrete aktiviteter til at fremme vækst, udvikling og bylivs-
kvalitet inden for eget område.
Der er mange gode eksempler på BIDs i bl.a. England, Tyskland og Hol-
land. Erfaringerne viser fx, at virksomheder forenet i et BID har stærkere
gennemslagskraft over for kommunen, som til gengæld får et stærkere sam-
arbejde med erhvervslivet og én indgang hertil. Da BIDs ikke i sig selv er
kommercielle virksomheder, men non-profitorganisationer, hvor al over-
skud geninvesteres i området, har de endvidere god mulighed for at søge
fondsstøtte. De kan derfor langtidsplanlægge og komme længere, end man
kan med de frivillige modeller, der findes i Danmark (fx handelstandsfor-
eninger).
Jeg synes det er relevant at kigge nærmere på erfaringerne med BIDs. Jeg
har tidligere offentliggjort, at der vil blive nedsat et partnerskab, som skal
se på, hvordan vi kan fastholde levende bymidter i de mange små og mel-
lemstore byer. Som en del af partnerskabets arbejde vil der også blive kig-
get nærmere på fordele og ulemper ved BIDs i en dansk kontekst.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup