Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 337 alm. del stillet af udvalget den 2. juni 2020
efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål:
Ministeren har før sin udnævnelse udtalt sig om virksomheders etablering
i Nordjylland. Dette fremgår f.eks. af artiklen "Det vil de arbejde for i det
nye år" den 4. oktober 2012 i Nordjyske; "Vi har brug for at prioritere in-
vesteringerne. Derfor må vi sætte os sammen og finde ud af, hvordan vi
kan målrette støtten til erhvervslivet. Måske kan vi sætte penge i halen af
virksomheder, der slår sig ned i Nordjylland". Er det fortsat ministerens
holdning?
Svar:
Som erhvervsminister arbejder jeg generelt på at skabe bedre rammevilkår
for virksomheder overalt i landet, og som minister for landdistrikterne har
jeg desuden et særligt fokus på erhvervslivet i landdistrikterne. Vi skal have
et mere sammenhængende Danmark med beskæftigelse, vækst og gode
muligheder for at etablere og udvikle virksomheder i hele landet.
Samtidig er jeg opmærksom på, at der igennem en årrække har været ud-
fordringer forbundet med fx at etablere og udvikle virksomheder - ikke kun
i Nordjylland - men i landdistrikter mere generelt.
Det er en regeringsprioritet at styrke udviklingen i landdistrikterne, og der
er ingen tvivl om, at et levende lokalt erhvervsliv er en del af fundamentet
for en sådan udvikling. Regeringen har derfor allerede gennemført flere til-
tag for at understøtte erhvervslivet i landdistrikterne.
Den seneste tid har regeringen naturligvis haft fokus på at håndtere corona-
krisen og afbøde krisens økonomiske konsekvenser bl.a. med en række
hjælpepakker til virksomheder i hele landet, herunder kompensationsord-
ninger, statslige garantiordninger og udskydelse af betalingsfrister for
moms og A-skat. Regeringen har desuden sørget for straks-udbetaling af
midler til de lokale aktionsgrupper som hjælp under corona-krisen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk