Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 315 alm. del stillet af udvalget den 26. maj
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen
(V)
Spørgsmål:
Med baggrund i at regeringen anerkender det nødvendige i, at hjælpepak-
ken til danske gartnerier som følge af corona-situationens alvor indeholder
delvis kompensation på blomster m.v., under begrebet letfordærvelige va-
rer, og salget delvis var gået i stå, bedes ministeren redegøre for, hvorfor
regeringen kun vil kompensere med en lav procentuel kompensation i Dan-
mark, når det tydeligt ses, at f.eks. den hollandske regering understøtter
hollandske gartnerier langt stærkere.
Svar:
Som beskrevet i tidligere svar er regeringen og alle Folketingets partier,
herunder Venstre, blevet enige om at kompensationsordningen for faste
omkostninger er baseret på et grundprincip om, at kompensationens stør-
relse afhænger af, hvor hårdt ramt den enkelte virksomhed bliver som følge
af konsekvenserne ved COVID-19.
I forbindelse med implementering af ordningen blev det politisk besluttet,
at det var rimeligt for virksomheder med letfordærvelige varer, at de kunne
medtage nedskrivninger på værditabet ved udsmidning af varer med lav
holdbarhed, da disse ville have svært ved at undgå tab herved. Kompensa-
tionen følger imidlertid af, hvor stor virksomhedens omsætningsnedgang
er, da dette må være udtryk for, i hvilket omfang virksomheden har haft
mulighed for at afsætte sine varer. Kompensationsprocenten for nedskriv-
ninger af letfordærvelige varer hænger derfor sammen med omsætnings-
nedgangen og er dermed tilsvarende højere, hvis omsætningsnedgangen er
høj.
For så vidt angår den hollandske hjælpepakke er det vanskeligt generelt at
afgøre, hvor generøs den hollandske kompensationsordning for gartnerier
er sammenlignet med den danske kompensationsordning for faste omkost-
ninger. De to kompensationsordninger er indrettet forskelligt, hvor bl.a.
den hollandske ordning kompenserer direkte for en andel af tabt omsæt-
ning over en vis tærskelværdi hos gartnerier, mens den danske ordning
kompenserer for virksomhedens faste omkostninger på baggrund af om-
sætningsnedgangen. Den hollandske kompensationsordning har derudover
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk