Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. december 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del stillet af udvalget den 5. november
2019 efter ønske fra Kristian Jensen (V).
Spørgsmål:
Hvor store markedsandele har de fem største virksomheder inden for salg
af drikkevarer henholdsvis on-trade og off-trade?
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt kompetencen til at igang-
sætte undersøgelser om konkurrenceforhold. Jeg har bedt styrelsen for-
holde sig til spørgsmålet og har modtaget nedenstående svar, som jeg
henholder mig til:
”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger
vedrørende markedsandele for salg af samtlige typer af drikkevarer. Drik-
kevarer kan omfatte mange forskellige produkter, herunder fx mælk, ci-
der, øl, vand, sodavand og spiritus.
I fusionssagen
Royal Unibrews køb af CULT
(afgørelse af 27. februar
2019) undersøgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen salget af energi-
drikke samt cider og RTD (”Ready To Drink”). Tabel 1-4 viser interval-
ler for aktørernes markedsandele målt i omsætning både såkaldt ”on- og
off-trade”. ”On-trade” er en betegnelse for salg af drikkevarer fra eksem-
pelvis hoteller, restauranter, barer mv. ”On” henviser til, at drikkevaren
indtages på købsstedet. ”Off-trade” er en betegnelse for salg af drikkeva-
rer fra i supermarkeder mv. ”Off” henviser til, at drikkevaren indtages et
andet sted end købsstedet.
Styrelsen indhentede desuden omsætningstal fra on-trade salg af øl, vand
og sodavand fra en række aktører. Tabel 5-7 viser intervaller for mar-
kedsandele for on-trade salg af henholdsvis øl, vand og sodavand i Dan-
mark.
Det bemærkes, at listen over relevante aktører ikke er udtømmende, og at
markedsandelene angivet i førnævnte tabeller muligvis bør justeres, så-
fremt aktører er udeladt. Det bemærkes desuden, at inddelingen i salg af
hhv. øl, vand og sodavand ikke nødvendigvis er udtryk for en markedsaf-
grænsning i konkurrenceretlig forstand, hvorfor inddelingen ikke nødven-
digvis er retvisende ift. beregning af markedsandele.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk