Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2211073_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 303 alm. del stillet af udvalget den 19. maj
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om sommerhusejere der har mistet bookinger fra
udenlandske gæster fra Tyskland, Norge og andre lande på grund af græn-
selukningen, ville have haft krav på erstatning efter erstatningsordningen i
den tidligere § 27 i epidemiloven, hvis ikke denne lov var blevet ændret og
delvist ophævet i marts 2020, henset til at sommerhusejere har mistet mil-
lioner af kroner på grund af den danske grænselukning siden den 14. marts
2020, og da udlejning af sommerhuse er kendetegnet ved, at de kun kan
sælges en gang, vil den tabte udlejning ikke kunne sælges på et senere tids-
punkt, og sommerhusejere har således lidt et stort økonomisk tab, som kan
henføres direkte til den politiske beslutning om at lukke de danske grænser
for alt andet end arbejdskraft og godstrafik, og derfor ønskes det også op-
lyst, om staten ville være forpligtet til at yde erstatning i henhold til epide-
miloven, hvis denne ikke var ændret?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsministeriet, som har ansvaret for
epidemiloven. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at:
”Spørgsmålet
er rent hypotetisk, idet der i spørgsmålet henvises til § 27 i
den tidligere epidemilov, der blev nyaffattet ved lov nr. 208 af 17. marts
2020. Hertil bemærkes, at udbetaling af erstatning efter den tidligere § 27,
forudsatte, at der var påført et tab som følge af foranstaltninger truffet efter
lovens kapitel 3.
Da grænselukning ikke er en foranstaltning, der er truffet efter epidemilo-
ven, ville der allerede af den grund ikke være grundlag for erstatning.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup