Folketingets Erhvervsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5292
Doknr.
252650
Dato
10-06-2020
Folketingets Erhvervsudvalg har d. 13. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 292
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke af landets kommuner og regioner der i perioden fra 31.
marts til 1. maj 2020 har benyttet sig af muligheden for i medfør af bekendtgørelse nr.
327 af 31. marts 2020 at forudbetale private leverandører, og hvor store beløb hen-
holdsvis kommunerne og regionerne samlet set og individuelt har forudbetalt til priva-
te leverandører?”
Svar:
Lov nr. 325 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af co-
vid-19, blev vedtaget af et enigt Folketing den 31. marts 2020. Lovens regler er udmøn-
tet i bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020. Reglerne, der trådte i kraft den 1. april
2020, giver mulighed for, at kommuner og regioner dels kan forudbetale leverancer til
en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder, når leverancen skal finde sted i peri-
oden frem til 1. juli 2020, dels kan undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende,
i det omfang misligholdelsen kan henføres til covid-19. Reglerne omfatter vare-, tjene-
steydelses- samt bygge- og anlægskontrakter.
Jeg synes, at det er positivt, at kommuner og regioner med dette regelgrundlag har
fået de samme muligheder som staten for at give virksomheder en økonomisk hånds-
rækning i covid-19-situationen.
Jeg kan oplyse, at Social- og Indenrigsministeriet ikke er i besiddelse af en opgørelse
over, hvilke af landets kommuner og regioner der har benyttet sig af muligheden for at
forudbetale private leverandører, og heller ikke hvilke beløb der er tale om.
KL har oplyst, at KL umiddelbart efter vedtagelsen af lov nr. 325 om kommuners og
regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 sendte et spørgeskema ud
til kommunerne, hvor der blandt flere andre forhold blev spurgt til kommunernes
skøn for, hvor stort et beløb de havde forudbetalt regninger for indtil da. KL har op-
lyst, at flere kommuner gav udtryk for, at der ikke var opgjort tal herfor, og KL er der-
for desværre ikke i stand til at bidrage med de efterspurgte oplysninger.
Danske Regioner har oplyst, at Danske Regioner ikke har aktuelle oplysninger om, i
hvilket omfang regionerne har anvendt reglerne til at forudbetale eller undlade at gøre
misligholdelsesbeføjelser gældende.
Danske Regioner har supplerende oplyst, at alle fem regioner ultimo marts har frem-
rykket betalinger på op mod 1,5 mia. kr. og fortsætter med at fremrykke betalinger for