Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 291 alm. del stillet af udvalget den 11. maj
2020 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at der i ERU alm. del - bilag 268 (internt omdelt) er
tale om erhvervsmæssig udlejning, når der i høringsbrevet i bilaget ordret
står, at de omhandlende ferieboliger opføres med udlejning for øje?
Svar:
Grundlæggende er det i sidste ende ejerne af de enkelte sommerhuse, der
har ansvaret for, om udlejningen af et sommerhus får en mere professionel
karakter i strid med sommerhusloven. Først når en konkret udlejning har
fundet sted, kan det afgøres, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig udlej-
ning i strid med sommerhuslovens regler.
Hvad angår forvaltning i sager om sommerhuse, er der er en klar opgave-
fordeling mellem kommune og stat.
Det er kommunerne selv, der varetager opgaven med at sende kommune-
og lokalplaner i høring, så borgerne inddrages i planlægningen af deres lo-
kalområde, hvilket også er sket i det foreliggende tilfælde.
Det er også et kommunalt ansvar at sikre, at kommune- og lokalplaner in-
deholder de fornødne bestemmelser og i øvrigt er formuleret i overensstem-
melse med lovgivningen. Ved offentlig høring af lokalplaner eller dispen-
sationer, som omhandler sommerhusområder, kan en kommune godt op-
lyse, at sommerhusene kan udlejes af ejere og brugere, som supplement til
egent brug.
Det er Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med kommune- og lokalplaner,
der udsendes i offentlig høring, fsva. de nationale interesser. Erhvervssty-
relsen er desuden både ansvarlig sektormyndighed for sommerhusloven og
tilsynsmyndighed i forhold til reglerne om udlejning af fast ejendom til fe-
rie- og fritidsformål m.v., som er fastsat i samme lov. På den baggrund
vejleder styrelsen bl.a. kommunerne om reglerne, både når kommunerne
henvender sig konkret og generelt i forbindelse med udarbejdelse af kom-
mune- og lokalplaner.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk