Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 276 alm. del stillet af udvalget den 28. april
2020 efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren være villig til midlertidigt at suspendere kontantreglen i be-
talingsloven for at skabe større tryghed for butiksansatte i forhold til smit-
terisiko?
Svar:
Erhvervsministeriet har bedt Sundheds- og Ældreministeriet om at vurdere
smitterisikoen forbundet med at håndtere kontanter. Sundheds- og Ældre-
ministeriet har forelagt spørgsmålet for Statens Serum Institut, der oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det
vurderes, at håndteringen af kontanter har en minimal effekt på smit-
tespredningen. Det bemærkes dog, at det er vanskeligt at vurdere, i hvor
høj grad tilstedeværelse af mikroorganismer på pengesedler og mønter
spiller en rolle i smittespredning. Det fremhæves i den forbindelse, at den
mest betydningsfulde faktor for antallet af mikroorganismer på pengesed-
ler og mønter er brugerens håndhygiejne.”
På baggrund af Statens Serum Instituts vurdering af, at håndtering af kon-
tanter har en minimal effekt på smittespredningen, sammenholdt med at
særligt visse samfundsgrupper (ældre, socialt udsatte og handicappede bor-
gere) fortsat har behov for at kunne betale med kontanter, vurderer jeg, at
det samlet set aktuelt ikke er hensigtsmæssigt at suspendere kontantreglen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup