Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2196287_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 272 alm. del stillet af udvalget den 27. april
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21/4-20 fra Fødevaredanmark
om retningslinjer om indretning af kontorarbejdspladser m.v. med henblik
på en ansvarlig genåbning af Danmark i lyset af udbruddet af COVID-19,
jf. ERU alm. del.
bilag 244?
Svar:
Fødevaredanmark har i sin henvendelsen af 21. april 2020 spurgt særligt til
”lukning af buffet ” i
retningslinjerne af 8. april 2020 om ansvarlig indret-
ning af kontorarbejdspladser, herunder indretning af kantiner.
Sundhedsstyrelsen har den 10. maj 2020 udgivet generelle anbefalinger til
forebyggelse af smittespredning med COVID-19.
I dem fremgår det, at ”In-
tet tyder på fødevarebåren COVID-19 smitte. Generelt henvises til at følge
Fødevarestyrelsens hygiejnevejledning (vejledning nr. 9613 af 5. juli
2019). Ved buffetservering, fællesspisning m.v. skal være særligt fokus på
kontaktflader, herunder om der med fordel kan anvendes personlige red-
skaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering”.
Blandt andet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger af 10. maj
2020 er retningslinjerne om ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser
blevet opdateret pr. 14. maj 2020, hvorfor det nu ikke længere fremgår af
retningslinjerne, at buffetservering skal lukkes. Således fremgår det af de
opdaterede retningslinjer, at:
”Kantiner indrettes hensigtsmæssigt, herun-
der sikring af tilstrækkelig afstand mellem borde i spiseafdeling og af-
standsmarkering ved betalingsstationer. Indretningen skal tage højde for,
at der ikke opstår kødannelse. Der kan fx lukkes for siddende spisning i
større virksomheders kantiner, hvor flere afdelinger kan mødes på tværs.
Ved buffetservering, fællesspisning m.v. skal være særligt fokus på kontakt-
flader, herunder om der med fordel kan anvendes personlige redskaber,
engangsredskaber
eller portionsskåle ved selvservering”.
De gældende retningslinjer for kontorarbejdspladser m.fl. kan findes på
virksomhedsguiden.dk.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-20 fra Fødevaredanmark om retningslinjer om ansvarlig indretning af kontorarbejdsplader mv. med henblik på en ansvarlig genåbning af Danmark i lyset af udbruddet af CO-VID-19, til erhvervsministeren
2/2
Simon Kollerup