Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2196772_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 268 alm. del stillet af udvalget den 24. april
2020 efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvor lang tid det tager ministerens medar-
bejdere at afvikle puklen af ansøgninger til hjælpepakkerne til de danske
virksomheder. Besvarelsen bedes tage udgangspunkt i de ansøgninger der
er modtaget pr. 22. april 2020.
Svar:
Mange virksomheder går igennem en rigtig svær og usikker tid. Derfor har
regeringen sammen med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter
lavet historiske hjælpepakker for at holde hånden under danske arbejds-
pladser og virksomheder.
Der er kommet mange ansøgninger til lønkompensationsordningen og flere
end forventet, da trepartsaftalen blev indgået den 15. marts.
For hurtigere at afvikle puklen af ansøgninger og få pengene ud og virke i
samfundet, gav Finansudvalget den 29. april hjemmel til at straksudbetale
kompensation i lønkompensationsordningen og kompensationsordningen
for selvstændige mv. for ansøgninger modtaget senest den 28. april. Den
1. maj var alle ansøgninger egnet til straksudbetaling til lønkompensations-
ordningen blevet behandlet, og omkring 95 pct. af virksomhederne, der
havde ansøgt senest den 28. april, og var omfattet af ordningen, havde fået
udbetalt lønkompensation.
Tilsvarende havde 95 pct. af virksomhederne, der ansøgte kompensations-
ordningen for selvstændige mv. senest den 28. april og var omfattet af ord-
ningen, fået kompensation sendt til udbetaling den 11. maj.
Ansøgninger til lønkompensation og selvstændige ordningen modtaget ef-
ter 28. april behandles efter normal procedure.
Under kompensationsordning for faste omkostninger er sagsbehandlingen
i god gænge, og der er pt. ikke modtaget ansøgninger i et omfang, som har
skabt en sagspukkel. Hertil bemærkes, at Erhvervsstyrelsen er klar til at
sagsbehandle ansøgningerne i stor målestok.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 268: MFU spm. om hvor lang tid det tager ministerens medarbejdere at afvikle puklen af ansøgninger til hjælpepakkerne til de danske virksomheder, til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2