Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2195542_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 264 alm. del stillet af udvalget den 24. april
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen
(V)
Spørgsmål:
Hvad er ministerens begrundelse for, at kompensation for lønomkostninger
til gartnerierne
svarende til det, der gælder for zoologiske haver i dag
vil skabe en øget risiko for svindel? Og mener ministeren ikke, at sådan en
ordning kan kontrolleres i vores eksisterende meget omfattende kontrol-
og registreringssystem af lønsum, som danske virksomheder er underlagt
fra skatteforvaltningens side?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne anvende lejligheden til at præcisere, at mine
tidligere svar vedrørende risiko for svindel har taget afsæt i drøftelsen af
om det ville være hensigtsmæssigt, at have en fast kompensationssats på
75 pct. for nedskrivninger af letfordærvelige varer, og ikke om kompensa-
tion for lønomkostninger til gartnerier vil skabe en øget risiko for svindel.
Jeg vil gerne beklage, hvis det har fremstået uklart.
Generelt er vurderingen, at risikoen for fejl og svindel øges hvis flere om-
kostningsposter kan inddrages under faste omkostninger, og hvis der opstår
overlap mellem de forskellige kompensationsordninger. Det er derudover
vanskeligt og ressourcekrævende, at vurdere og kontrollere, hvor stor en
nødbemanding det er nødvendig at opretholde i både gartnerier og zoolo-
giske anlæg. Det kan det eksisterende registreringssystem af lønsum ikke
afhjælpe. Den særlige undtagelse for zoologiske anlæg er gjort mulig af, at
det er nemmere at afgrænse og udtage dem til kontrol, da det er ganske få
virksomheder, hvorimod der potentielt er over 1.000 gartnerier som ville
skulle kontrolleres manuelt.
Hertil vil det medføre en ændret sagsbehandlingspraksis i Erhvervsstyrel-
sen, og behov for ændring af bekendtgørelsen, justering af IT-løsninger,
opdatering af vejledningsmateriale, tjeklister, kontrollister mv. I en kortere
periode vil det reducere produktionskapaciteten markant, når Erhvervssty-
relsen skal afse centrale ressourcer til at gennemføre alle disse tilpasninger,
ligesom det på permanent basis vil øge den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid for alle sager.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 264: MFU spm. begrundelse for at kompensation for lønomkostninger til gartnerierne – svarende til det, der gælder for zoologiske haver i dag – vil skabe en øget risiko for svindel, til erhvervsministeren
Der er etableret særskilte kompensationsordninger for løn og faste omkost-
ninger. Som udgangspunkt gives der ikke kompensation til lønrelaterede
omkostninger i kompensationsordningen for faste omkostninger. Dog er
der en særregel vedrørende lønomkostninger til nødbemanding til nødven-
dig pasning af dyrene i zoologiske anlæg, fordi vi politisk har vurderet, at
der var en helt unik situation for zoologiske anlæg, hvor dyrenes liv ellers
kunne være på spil.
Der henledes i øvrigt til, at kompensationsordningen for faste omkostnin-
ger skal ses i sammenhæng med de øvrige hjælpetiltag såsom likviditets-
ordningerne, hvor de små- og mellemstore virksomheder, herunder gartne-
rier, har mulighed for at få udbetalt indbetalt moms som et rentefrit lån.
Det kan potentielt give gartnerier likviditet i op til 11 måneder som kan
understøtte produktionen og drift under coronakrisen med henblik på, at
virksomheden er klar, når markederne stille og roligt åbner op igen både i
Danmark og udlandet.
Vi kan ikke holde virksomhederne helt skadefrie, men med genåbningen
godt i gang både herhjemme og i udlandet, så er det også regeringens for-
håbning, at gartnerierne vil begynde at kunne indhente noget af det tabte
og komme tilbage til en indtjening på samme niveau som før coronakrisen.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2