Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2194591_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 254 alm. del stillet af udvalget den 22. april
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/4-20 fra Henrik Kyst, Au-
toMatters, Ballerup om synkronitet mellem de forskellige kompensations-
ordninger, jf. ERU alm. del
bilag 246?
Svar:
Hensigten med kompensationsordningerne er at holde hånden under nødli-
dende danske virksomheder og lønmodtagere.
I trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation kan virksomheder, der
står over for at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end
50 ansatte få kompensation på 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct.
af lønnen for ikke-funktionærer. Som en del af aftalen skal de omfattede
medarbejdere afholde 5 dages ferie eller afspadsering i tilknytning til kom-
pensationsperioden. Det er en forudsætning, at de hjemsendte medarbej-
dere ikke arbejder for virksomheden de dage, som virksomheden modtager
lønkompensation for dem.
I kompensationsordningen for selvstændige er det derimod ikke et krav, at
den selvstændige ikke må arbejde i kompensationsperioden. Hensigten
med ordningen er, at den selvstændige kan få hjælp til et forsørgelsesgrund-
lag. Dette uden at skulle nedlægge sit CVR-nummer og stoppe al aktivitet,
som det ellers er tilfældet, hvis den selvstændige skal være berettiget til
arbejdsløshedsunderstøttelse. Det betyder, at mange selvstændige fortsat
går på arbejde og dermed kan have en omsætning i kompensationsperioden,
om end omsætningen for mange er mindre end normalt.
Regeringen har sammen med Folketingets partier derudover iværksat en
række andre initiativer, som kan hjælpe selvstændige i den nuværende si-
tuation. Det er for eksempel kompensation for faste omkostninger og ud-
betaling af tidligere indbetalt moms som et rentefrit lån.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/4-20 fra Henrik Kyst, AutoMatters, Ballerup om synkronitet mellem de forskellige kompensationsordninger, til erhvervsministeren
2/2