ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvad ministerens bemærkninger er til den sønderlemmende kritik, som fremgår af Statsrevisorernes beretning 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

ERHVERVSMINISTEREN

1. april 2020

Erhvervsministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.

9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Indledning

Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger

og overvejelser, som beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvid-

vask og finansiering af terrorisme har givet anledning til.

Statsrevisorerne anfører i beretningen, at Erhvervsministeriet, Skattemini-

steriet og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til

hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge danske

virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af

terrorisme.

Statsrevisorerne kritiserer blandt andet, at tilsynsmyndighedernes kontrol-

og vejledningsindsats ikke effektivt har understøttet de forpligtede virk-

somheder i deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige

transaktioner.

Det er en berettiget kritik af forholdene, som de var i den periode, Rigsre-

visionens undersøgelse vedrører (2016-2018). Det er blandt andet på

grund af de forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen retter kritik

af, at der er indgået tre brede politiske aftaler i 2017, 2018 og 2019, der

indebærer en række væsentlige skærpelser af reguleringen, flere ressour-

cer til tilsynsmyndighedernes tilsyn og et styrket myndighedssamarbejde.

Med implementeringen af de politiske aftaler er der iværksat og gennem-

ført en lang række initiativer, som tager hånd om den kritik, Statsreviso-

rerne og Rigsrevisionen rejser.

Jeg tager således beretningen og Statsrevisorernes kritik til efterretning.

Nedenfor redegør jeg for de forhold i beretningen, som vedrører Er-

hvervsministeriet.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvad ministerens bemærkninger er til den sønderlemmende kritik, som fremgår af Statsrevisorernes beretning 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, til erhvervsministeren

2/5

Myndighedernes kontrolindsats

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen finder, at til-

synsmyndighedernes kontrolindsats med de forpligtede virksomheders

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme ikke har væ-

ret tilstrækkelig.

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen lægger vægt på, at Finanstilsynet og

Erhvervsstyrelsen hver har kontrolleret 3 % af deres virksomheder i un-

dersøgelsesperioden 2016-2018, og at udvælgelsen af virksomhederne i

begrænset omfang er sket ud fra en systematisk vurdering af, hvilke virk-

somheder der har haft størst risiko for at blive udnyttet til hvidvask og

finansiering af terrorisme. Derudover lægges der vægt på, at Erhvervssty-

relsen ikke har haft fuldt overblik over populationen af virksomheder un-

der dets tilsyn, og at Finanstilsynet ikke har haft klare procedurer til at

sikre kvalitet i udførelsen af kontroller.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Finanstilsynet med den politiske

aftale fra juni 2017 og den politiske aftale fra marts 2019 har fået tilført

væsentligt flere ressourcer til en styrket indsats mod hvidvask og anden

finansiel kriminalitet (6 mio. kr. årligt fra 2018 samt 63,7 mio. kr. i 2019,

53,6 mio. kr. i 2020 og 47,9 mio. kr. årligt fra 2021 og frem).

De yderligere ressourcer muliggør en langt mere omfattende og opsøgen-

de tilsynsmetode gennem blandt andet flere inspektioner. Finanstilsynet

forventer at kunne være på inspektion i cirka 2 % af virksomhederne på

hvidvaskområdet om året. Finanstilsynet vil dermed over en treårig perio-

de forventeligt være på inspektion i dobbelt så mange virksomheder som i

perioden 2016-2018.

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsindsatsen er der fokus på at føre et risiko-

baseret tilsyn. Med den risikobaserede tilgang målretter Finanstilsynet

dets tilsynsaktivitet mod de virksomheder, hvor der er størst risiko for

hvidvask, hvilket er i overensstemmelse med hvidvaskreguleringens og

internationale standarders krav. Selvom der på grund af det store antal

virksomheder under tilsyn altid vil være en forholdsvis lav procentdel, der

undersøges i et givent år, vil den risikobaserede allokering af tilsynsind-

satsen således maksimere den samlede effekt af Finanstilsynets tilsynsak-

tivitet, hvilket er vigtigere end blot at se på den procentvise andel af kon-

trollerede virksomheder.

Til brug for den risikobaserede tilgang har Finanstilsynet udviklet og

ibrugtaget en risikoscoremodel til systematisk at udvælge virksomheder

med høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering til kontrol. Finanstilsy-

nets første udgave af risikoscoremodellen er blevet brugt til at udvælge

virksomheder til kontrol fra og med den årlige planlægning medio 2019.

3/5

Finanstilsynet har i 2019 afsluttet et projekt med et konsulentfirma med

henblik på at opbygge en ny og mere omfattende model. Med det nye

risikovurderingssystem vil Finanstilsynet få direkte data fra alle de omfat-

tede virksomheder om deres hvidvaskrisici.

Det bemærkes i den forbindelse, at Finanstilsynet i overensstemmelse

med den politiske aftale fra 2019 sidste år gennemførte inspektioner i

samtlige SIFI-institutter (to SIFI-institutter var allerede undersøgt i 2018).

For at nå ud til et større antal virksomheder har Finanstilsynet desuden

introduceret andre tilsynsformer end inspektioner, herunder off-site un-

dersøgelser. Derudover har Finanstilsynet i 2019 i samarbejde med oven-

nævnte konsulentfirma udarbejdet et katalog over nye tilsynsmetoder

samt udarbejdet en manual, der skal sikre ens tilgang ved inspektionerne.

Finanstilsynet har desuden revideret og nyaffattet alle tilsynets forret-

ningsgange og arbejdsbeskrivelser.

Med de politiske aftaler er der samtidig sket en løbende styrkelse af Fi-

nanstilsynets kontrol- og indgrebsbeføjelser over for virksomhederne un-

der tilsyn, senest blandt andet med en mulighed for at udstede administra-

tive bødeforelæg ved overtrædelser af hvidvaskloven. Finanstilsynet har

dermed fået bedre mulighed for at opdage og gribe ind over for hvidvask

og anden finansiel kriminalitet.

Intensiteten i tilsynsindsatsen understøttes desuden af, at sanktionerne ved

overtrædelser af lovgivningen er blevet skærpet betydeligt, blandt andet

ved markant højere bødeniveauer og en betydelig skærpelse af strafansva-

ret ved afgivelse af urigtige eller misvisende oplysninger til Finanstilsy-

net.

Erhvervsstyrelsen har tilsvarende fået tildelt flere ressourcer til en styrket

tilsynsindsats (3,2 mio. kr. årligt med den politiske aftale fra 2018 og med

finansloven 2020 12 mio. kr. årligt fra 2020 og frem), der blandt andet

skal gå til at øge antallet af kontroller med virksomhederne. De øgede

ressourcer skal desuden gå til identifikation af tilsynspopulationen, så

Erhvervsstyrelsen får overblik over antallet af virksomheder under tilsyn.

Derudover har Erhvervsstyrelsen i 2017 udviklet og ibrugtaget sin risiko-

scoremodel for virksomhedsoprettere, og arbejder på at opstille flere kri-

terier til at fremsøge og udtage andre virksomhedstyper via modellen.

Erhvervsstyrelsen arbejder desuden på at udvikle en model, der via ma-

chine learning kan klarlægge hvidvaskpopulationen, bl.a. ved at identifi-

cere virksomheder, som ikke er korrekt registreret i CVR. Samtidig skal

modellen udformes sådan, at den fremover kan være med til at understøtte

den risikobaserede udvælgelse af virksomheder til kontrol.

4/5

Myndighedernes vejledningsindsats

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen finder, at tilsynsmyndighedernes vej-

ledningsindsats over for de forpligtede virksomheder i perioden 2016-

2018 generelt ikke har været tilstrækkelig.

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen lægger vægt på, at myndighederne

blandt andet har vejledt i forbindelse med kontrolbesøg, men at det er

kommet få virksomheder til gavn, da andelen af kontrolbesøg samlet set

har været lav. Det påpeges, at det er særligt uhensigtsmæssigt for de virk-

somheder, som Erhvervsstyrelsen har tilsynsansvar for, da Erhvervssty-

relsen ikke har udarbejdet en skriftlig, sektorspecifik vejledning til hvid-

vaskloven. Endelig lægges der vægt på, at Finanstilsynets skriftlige vej-

ledning først var færdig 1�½ år efter hvidvasklovens vedtagelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ved udarbejdelsen af Finans-

tilsynets vejledning var stor fokus på at sikre, at vejledningen blev prak-

tisk anvendelig for virksomhederne. Vejledningen blev derfor udarbejdet i

tæt samarbejde med den finansielle sektor for at få sektorens praktiske

erfaringer og konkrete udfordringer adresseret i vejledningen. Af den

grund var det nødvendigt, at vejledningen blev udstedt i flere tempi, men

den første del blev offentliggjort allerede få måneder efter vedtagelsen af

loven (den 16. oktober 2017). Endelig bemærkes det, at virksomhederne,

inden vejledningen var endeligt på plads, kunne få vejledning om regler-

nes betydning i lovens forarbejder og bemærkninger til lovens bestem-

melser.

Det har de seneste år i øvrigt været et væsentligt fokuspunkt for Finanstil-

synet og Erhvervsstyrelsen at styrke vejlednings- og kommunikationsind-

satsen over for virksomhederne under tilsyn.

Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet har gennemført en betydelig vejled-

ningsindsats, der blandt andet omfatter quick-guides, FAQ’s

forskelli-

ge undervisningsaktiviteter. Tiltagene er udarbejdet under tæt dialog med

sektorerne, der har været inddraget med henblik på at afdække behovet

for vejledning og i forhold til den konkrete udformning af tiltagene. Både

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har derudover vejledt på hjemmesi-

derne, på en række seminarer, i nyhedsbreve og ved svar på e-mails og

telefoniske henvendelser (hotline).

Som udløber af den politiske aftale fra 2018 er der i 2019 desuden nedsat

et samarbejdsforum, HvidvaskForum+, mellem myndighederne og repræ-

sentanter fra de forskellige sektorer. I forummet kan de private aktører

løbende drøfte problemstillinger og erfaringer med myndighederne, og

myndighederne kan dele information om trends mv. på hvidvask- og ter-

5/5

rorfinansieringsområdet, og orientere om eksempler på hvidvask og ter-

rorfinansiering.

Derudover er der i 2019, ligeledes som udløber af aftalen fra 2018, nedsat

en arbejdsgruppe om vejledning og information under Hvidvaskforum.

Arbejdsgruppen skal koordinere og etablere myndighedernes vejledning,

information og awareness til brancherne og den bredere offentlighed.

Formålet er at sikre en mere målrettet og effektiv vejledningsindsats, der

koordineres i et tæt samarbejde på tværs af myndighederne.

Regeringen vil fortsætte arbejdet med at gennemføre de politiske aftaler

og løbende evaluere indsatsen på området, herunder om de nye rammer

fungerer efter hensigten, eller om der er behov for yderligere tiltag for at

sikre en målrettet og effektiv myndighedsindsats.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at ministeriet har sendt en kopi af oven-

stående til Rigsrevisionen på

[email protected].

Med venlig hilsen

Simon Kollerup