Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 231 alm. del stillet af udvalget den 15. april
2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Hansen
(V).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens bemærkninger til den sønderlemmende kritik, som
fremgår af Statsrevisorernes beretning 9/2019 om statens indsats mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme, og hvordan synes ministeren, at disse
konklusioner stemmer med de hvidvaskforpligtelser, som staten har pålagt
bl.a. bankerne?
Svar:
Jeg har taget beretningen og Statsrevisorernes kritik til efterretning. Beret-
ningen vedrører perioden 2016-2018, og det er blandt andet på grund af de
forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen retter kritik af, at der i de
seneste år har gennemført en væsentlig styrkelse af indsatsen mod hvidvask
og terrorfinansiering med de brede politiske aftaler fra 2017, 2018 og 2019
(S, V, LA, K, DF, RV og SF).
De politiske aftaler har indebåret markante skærpelser af reguleringen,
langt flere muskler til myndighedernes tilsyn og et styrket og målrettet
myndighedssamarbejde. Med implementeringen af de politiske aftaler er
der derfor iværksat og gennemført en lang række initiativer, som tager hånd
om Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritikpunkter.
Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering er en fælles opgave, der kræ-
ver løbende fokus fra såvel myndigheder som private aktører. Det er vig-
tigt, at vi har et system, hvor hvidvask og finansiering af terrorisme fore-
bygges og bekæmpes effektivt og målrettet. Derfor følger vi fra regeringens
side indsatsen på området tæt for at sikre, at de nye rammer fungerer efter
hensigten.
Jeg kan i øvrigt henvise til min redegørelse til Statsrevisorernes Beretning
9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som
blev oversendt til udvalget den 2. april 2020.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup