Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 223 stillet af udvalget den 15. april 2020 efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V) og Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål:
Formålet med hvidvaskloven (L 41, folketingsåret 2016-17) er i henhold til
bemærkningerne at skabe et mere risikobaseret system. Man skal altså gå
efter de store risici og ikke der, hvor hvidvaskrisikoen er minimal. Hvordan
synes ministeren selv, at dette formål er realiseret? Kan ministeren i denne
forbindelse nævne områder, hvor kontrollen - og dermed generne - overfor
eksempelvis privatpersoner er blevet mindre?
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst mig følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Virksomhederne
omfattet af hvidvaskloven skal risikovurdere alle deres
kunder. Det giver dem mulighed for at risikoklassificere kunder som lavri-
sikokunder, og gennemføre lempede kundekendskabsprocedurer for disse
kunder.
Et godt eksempel på kundetyper, hvor der som udgangspunkt er tale om
lavrisikokunder, og hvor virksomhederne som udgangspunkt kan gennem-
føre lempede kundekendskabsprocedurer, er kunder, der kun har børneop-
sparinger, pensionsopsparinger eller livsforsikringer. Fælles for disse kun-
detyper er, at der er tale om midler, der først kan udbetales på et aftalt tids-
punkt, hvorfor der er en begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Når en kunde er klassificeret som lavrisikokunde, kan kravene til de foran-
staltninger som den finansielle virksomhed iværksætter over for kunden,
være lempede.
Men som det også følger af L 41 skal de finansielle virksomheder imidlertid
altid gennemføre kundekendskabsprocedurer, når et nyt kundeforhold etab-
leres. Kundekendskabsprocedurerne skal revideres med mellerum gennem
kundeforholdet. Dette gælder også for brancher og kundetyper, der som