Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2189582_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 15. april
2020 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) og Preben Bang (V).
Spørgsmål:
Hvidvaskdirektivet definerer i artikel 3, stk. 6 den reelle ejer som den
eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden,
eller den eller de fysiske personer, på hvis vegne en transaktion eller en
aktivitet gennemføres hvor det så nærmere præciseres, hvem det omfatter
for selskaber, truster og juridiske enheder som fonde og juridiske arran-
gementet svarende til truster, men fremgår det af direktivet, hvad der skal
forstås ved reelle ejere, når der er tale en konstruktion som en frivillig
forening?
Svar:
EU’s hvidvaskdirektiv
gennemføres i Danmark dels ved hvidvasklovens
regler om kundekendskabsprocedurer (kend-din-kunde) og dels ved sel-
skabsloven m.fl. om virksomheders, fondes og foreningers pligt til at ind-
hente og registrere oplysninger om deres reelle ejere (kend-dig-selv).
Frivillige foreninger er udtryk for foreninger, der kan, men ikke har pligt
til at være registreret i Erhvervsstyrelsens register.
Gruppen af frivillige og ikke erhvervsdrivende eller ikke-faglige forenin-
ger såsom grundejerforeninger, spejderkorps, sportsforeninger, kortklub-
ber, strikkeklubber m.v. er ikke omfattet af pligten til at registrere reelle
ejere i Danmark.
En frivillig forening kan dog på lige fod med erhvervsdrivende foreninger
og virksomheder blive mødt med dokumentationskrav som led i kunde-
kendskabsprocedurer, herunder krav om oplysninger om reelle ejere, hvis
foreningen fx er kunde i en bank.
Frivillige foreninger er ikke udtrykkeligt nævnt i direktivet. De reelle
ejere i en frivillig forening bestemmes i henhold til Finanstilsynets prak-
sis efter de samme kriterier som de reelle ejere i et selskab eller forening.
I frivillige foreninger vil ingen medlemmer som udgangspunkt være reel-
le ejere. Det vil typisk være den daglige ledelse, der skal anses som reelle
ejere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om det fremgår det af direktivet, hvad der skal forstås ved reelle ejere, når der er tale en konstruktion som en frivillig forening, til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2