Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2189570_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 205 alm. del stillet af udvalget den 15. april
2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Hansen
(V).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til at lave en ordning med bindende forhånds-
vurdering, hvor foreninger kan få oplyst, hvem som anses for reelle ejere i
foreningen, hvilke risikoklasse foreningen hører under, og hvilke oplys-
ningskrav m.v. de kan forvente at blive mødt med af pengeinstitutter i for-
længelse af kundekendskabsreglerne i hvidvaskloven?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Virksomheder
omfattet af hvidvaskloven, herunder pengeinstitutter, skal
på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte forening afgøre, hvem
der betragtes som foreningens reelle ejere, og hvilke oplysninger, der ud
fra en risikovurdering vurderes at være nødvendige for at identificere for-
eningen og de reelle ejere.
Vurdering af risici ikke er en statisk størrelse. Pengeinstitutter m.fl. skal
hele tiden være opmærksomme på de risici, der måtte være eller opstå i
relation til deres kunder, herunder foreninger. En forenings forhold, herun-
der udskiftning i kredsen af reelle ejere, kan ændre sig over tid, hvorved
foreningens risiko også kan ændre sig.
Det er på den baggrund ikke muligt at lave en ordning med bindende for-
håndsvurderinger.
Der henvises i øvrigt til besvarelserne af ERU spørgsmål 195 alm. del, ERU
spørgsmål 196 alm. del og ERU spørgsmål 202 alm. del stillet af udvalget
den 15. april 2020.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup