ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeriet, styrelser m.v. og/eller ministeren har viden om, at risikovurderingen af foreninger og de tilhørende undersøgelses- og kontrolforanstaltninger administreres forskelligt i pengeinstitutterne, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

12. maj 2020

Besvarelse af spørgsmål 175 alm. del stillet af udvalget den 15. april

2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Hansen

(V).

Spørgsmål:

Det fremgår af bemærkningerne til hvidvaskloven L 41 (folketingsåret

2016-17), at kravene til kundekendskabsprocedurer for foreninger kan lem-

pes således, at ”der alene skal gennemføres rimelige foranstaltninger” så

banken kan gennemføre ”procedurer,

der sikrer, at omfanget af denne ad-

ministrative byrde bliver lige så lille som mulig for både kunden og den

forpligtede virksomhed eller person”. Det fremgår endvidere af den davæ-

rende erhvervsministers svar på L 41 -

spørgsmål 8, ”at lokale foreninger

som udgangspunkt bør kunne kategoriseres som lavrisiko. Dermed vil den

enkelte forening opleve at blive afkrævet færre oplysninger og kontaktet

mindre hyppigt af sin bank i forhold til i dag, hvis foreningen alene gør

brug af f.eks. en bankkonto til opkrævning af f.eks. kontingent og betaling

af foreningens udgifter. Banken vil i disse tilfælde kunne indhente de nød-

vendige oplysninger via elektroniske systemer som f.eks. CPR- og CVR-

registeret. Det er vigtigt, at de finansielle virksomheder anvender den flek-

sibilitet lovforslaget indebærer, og der vil efter lovens ikrafttræden løbende

blive fulgt op på, at lovens intentioner manifesterer sig i praksis.” Ministe-

ren bedes redegøre for, hvordan og hvornår der er blevet fulgt op på, om

lovens intentioner har manifesteret sig i praksis i relation til bankers af-

krævning af oplysninger fra foreninger, og hvilket billede de enkelte op-

følgninger har vist, herunder bedes specifikt oplyst, på hvilke områder op-

følgningerne har vist, at lovens intentioner ikke er manifesteret korrekt i

praksis, og om de omtalte foreninger har oplevet at blive kontaktet mindre

og afkrævet færre oplysninger af deres bank, som forudsat i lovbehandlin-

gen af L 41. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvordan der fra Finanstil-

synets, Erhvervsministeriets og minister side er ageret på eventuelle uover-

ensstemmelser fra lovens intentioner.

Svar:

I forhold til hvidvasklovens intentioner skal det bemærkes, at pengeinsti-

tutter og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven i overensstem-

melse med L 41 skal risikovurdere alle deres kunder, herunder foreninger,

i forbindelse med gennemførelsen af kundekendskabsprocedurer, når et nyt

kundeforhold etableres såvel som at denne skal revideres med mellerum

gennem kundeforholdet.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeriet, styrelser m.v. og/eller ministeren har viden om, at risikovurderingen af foreninger og de tilhørende undersøgelses- og kontrolforanstaltninger administreres forskelligt i pengeinstitutterne, til erhvervsministeren

2/3

Det fremgår således af bemærkningerne til L 41, at der skal foretages en

vurdering af risikoen i det enkelte kundeforhold, hvor alle relevante risiko-

faktorer afdækkes for at vurdere omfanget af de kundekendskabsprocedu-

rer, der skal gennemføres.

De danske foreninger er af forskellig størrelse og er oprettet med forskel-

lige formål. Der er også stor forskel på, hvor mange midler foreningerne

råder over.

En lang række foreninger i Danmark er fx små sportsforeninger og små

foreninger, der støtter lokale formål. En stor del af disse vil forventeligt

kunne vurderes at være i lav risiko for at blive brugt til hvidvask eller ter-

rorfinansiering. Selv disse foreninger skal dog risikovurderes af pengein-

stituttet, idet det f.eks. kan have en betydning for foreningens risiko, hvem

der sidder i bestyrelsen, og om foreningens aktiviteter, herunder størrelsen

af dens midler, stemmer overens med dens formål, osv.

Ikke alle små foreninger vil derfor nødvendigvis kunne vurderes til at være

lavrisiko. I den forbindelse bemærkes, at PETs nationale risikovurderinger

fremhæver foreninger, særligt på non-profit-området, som et væsentligt ri-

sikoområde.

Finanstilsynet har oplyst, at de som led i hvidvaskinspektionerne løbende

følger op på, om pengeinstitutterne klassificerer kunderne korrekt, og at de

er særligt opmærksomme på identifikationen af højrisikokunder. Det er Fi-

nanstilsynets opfattelse, at pengeinstitutterne generelt kræver mere doku-

mentation af højrisikokunder end af lavrisikokunder. Finanstilsynet oply-

ser samtidig, at de undersøgte institutter ofte ikke har tilstrækkelig kend-

skab til deres kunder og deres aktiviteter.

Til hjælp for pengeinstitutterne m.fl. har Finanstilsynet bl.a. udstedt en

skriftlig vejledning til hvidvaskloven, der i øjeblikket revideres. Heri er der

bl.a. vejledning om risikoklassificering af kunder og gennemførsel af kun-

dekendskabsprocedurer, herunder lavrisikoklassificering og lempede kun-

dekendskabsprocedurer. Det for at sikre, at de finansielle virksomheder an-

vender den risikobaserede tilgang og den fleksibilitet det indebærer. Fi-

nanstilsynet vejleder ligeledes herom, når der afholdes hvidvaskinspektio-

ner i de finansielle virksomheder.

Desuden er der igangsat et arbejde med at udvikle den teknologiske infra-

struktur samt digitale værktøjer, der kan styrke og effektivisere hvidvask-

bekæmpelsen. Arbejdet skal gøre det lettere for kunder, herunder forenin-

ger, at komme med oplysninger som led i kundekendskabsprocedurerne.

Afslutning kan jeg oplyse, at hverken Erhvervsministeriet eller Finanstil-

synet har grund til at tro, at bankerne generelt ikke lever op til lovens in-

tentioner. Der er derfor ikke foretaget en undersøgelse af, hvorvidt der

måtte være tilfælde, hvor en bank fx har anmodet om flere oplysninger i

3/3

forbindelse med kundekendskabsproceduren m.v. end hvad der er nødven-

digt for, at banken mener, at den på betryggende vis kender sin kunde.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup