Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. april 2020
Besvarelse af spørgsmål 169 alm. del stillet af udvalget den 6. april
2020 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (Venstre).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om en virksomhed, som har indgået aftaler
om lønreduktion og søgt om lønkompensation efter de regler, som på det
pågældende tidspunkt ifølge virksomhedsguiden var på maksimalt 23.000
kr. for funktionærer, kan de annullere den aftalte lønnedgang og omgøre
anmeldelsen, nu hvor maksimum beløbsgrænsen er ændret til 30.000 kr.
for funktionærer? Det kunne f.eks. være medarbejdere, som havde accep-
teret at gå ned i løn fra 40.000 kr. til 30.000 kr., fordi 75% af 30.000 kr. er
22.500 kr. Men ved
ændring af det maksimale beløb nås ”loftet” først ved
en løn på 40.000 kr. (75% af 40.000 kr. = 30.000 kr.). Det betyder, at med-
arbejderen har accepteret en lønnedgang for at hjælpe virksomheden, og
efterfølgende ændres maksimum og derved forudsætningerne for at med-
arbejderen har accepteret lønnedgangen.
Svar:
Virksomheden kan annullere lønnedgangen og betale den oprindelige løn.
Der kræves ikke ny ansøgning om lønkompensation i den forbindelse. Er-
hvervsstyrelsens lønkompensation udbetales og efterreguleres pba. de fak-
tiske lønoplysninger i hjemsendelsesperioden, der fremgår af e-Indkomst-
registret.
Det er således muligt for virksomheden i eksemplet at udbetale medarbej-
derne 40.000 kr. igen og få lønkompensation for 30.000 kr. i kraft af den
hævede beløbsgrænse.
Det skal dog bemærkes, at medarbejderne vil skulle afholde fem fridage,
da der ikke længere er aftalt lønnedgang.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup