Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål nr. 159 alm. del stillet af udvalget den 31.
marts 2020 efter ønske fra Dennis Flydtkjær (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om danske campingpladser må holde åbent i påsken
og i så fald, hvilke forholdsregler det anbefales, at både ejer og campister
tager?
Svar:
De danske campingpladser må gerne udleje pladser og hytter i påsken.
For campingpladsejere gælder det samme som for andre erhvervsdrivende
med lokaler, der er åbne for offentligheden. En række lokaler skal holdes
lukket. Det gælder fx restauranter og cafeer, dog med mulighed for at til-
byde takeaway. Ligeledes skal tilknyttede indendørs lege- og badelande
samt eventuelle indendørs spafaciliteter og lignende lokaler, hvor der ud-
øves sports- og fritidsaktiviteter, holdes lukket.
Campingpladsejere skal ligeledes opfylde kravene til lokalerne, hvor of-
fentligheden har adgang. Fx skal butikker og kiosker, der fx sælger daglig-
varer på en campingplads, og toilet- og køkkenfaciliteter på campingplad-
ser overholde de krav, der gælder for lokaler, hvortil offentligheden har
adgang. Det gælder bl.a. krav om 4m
2
gulvareal pr. person i lokaler med
offentlig adgang, krav om så vidt muligt at indrette lokalerne, således at
smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for kunder og besø-
gende at holde afstand til hinanden, krav om opsætning af myndighedsin-
formation og krav om, at der så vidt muligt skal være vand og sæbe eller
håndsprit tilgængeligt for kunder og besøgende m.m.
Jeg kan desuden oplyse, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, det vil være
sundhedsmæssigt forsvarligt at holde campingpladser åbne, hvis en række
anbefalinger overholdes.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup