Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. april 2020
Besvarelse af spørgsmål 156 alm. del stillet af udvalget den 25. marts
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens kommentar til vedlagte anonymiserede henvendelse
til udvalget om kompensation til enkeltmandsvirksomhed med fleksjoban-
sat?
Svar:
Mange danskere går netop nu igennem en meget svær periode. Regeringen
er optagede af hjælpe de personer og virksomheder, der er hårdest ramt af
konsekvenserne af COVID-19.
Sammen med arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier har regerin-
gen indgået aftaler om hjælpepakker, der skal afbøde konsekvenserne af
COVID-19 og holde hånden under dansk økonomi og danske job. Det er
dog uundgåeligt, at der er nogle, som ikke vil få dækket alle deres tab.
Ægtemanden, der er virksomhedsejer, er ikke omfattet af den midlertidige
kompensationsordning for selvstændige eftersom, at han ikke arbejder i
virksomheden. Hans virksomhed var i udgangspunktet heller ikke omfattet
af den midlertidige kompensationsordning for faste omkostninger, efter-
som de faste omkostninger ikke overstiger 25.000 kr. i perioden. Nu er re-
geringen og Folketingets partier blevet enige om at sænke grænsen til
12.500 kr. over perioden, hvorfor vedkommende er omfattet efter det oply-
ste.
Ud fra de givne oplysninger kan ægtemanden også søge om lønkompensa-
tion for udgifter til hustruens løn. Fleksjobbere er således omfattet af løn-
kompensationsordningen.
Endelig har regeringen gjort det muligt for små- og mellemstore virksom-
heder at få en statsgaranteret lånegaranti hos Vækstfonden, samt foreslået
en ny låneordning for små- og mellemstore virksomheder, der vil give mu-
lighed for udbetaling af indbetalt moms eller lønsumsafgift som et rentefrit
lån. Det skal hjælpe flere små erhvervsdrivende gennem coronakrisen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk