Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2175116_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. april 2020
Besvarelse af spørgsmål 151 alm. del stillet af udvalget den 12. marts
2020 efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål:
Ministeren har i svar af 19. december 2019 på MOF alm. del - spørgsmål
251 oplyst, at Erhvervsministeriet er ved at undersøge,
hvorvidt en ”Ja
tak”-
ordning for trykte reklamer kan indføres med henvisning til den så-
kaldte miljøgaranti i TEUF artikel 114. I 2016 afviste EU-Kommissionen
et lignende spørgsmål med henvisning til, at brugen af miljøgarantien til at
indføre en dansk ”Ja tak”-
ordning forudsætter nyt videnskabeligt belæg
og skal være begrundet i problemer, der er specifikke for Danmark. Vil
ministeren oplyse, om der er fremsendt nyt videnskabeligt belæg - og kan
ministeren i givet fald redegøre for indholdet heraf?
Svar:
Erhvervsministeriet undersøgte i 2012 muligheden for at indføre en
”ja
tak”-ordning, bl.a. ved drøftelser med EU-Kommissionen. Konklusionen
var, at det var tvivlsomt, om det EU-retligt var muligt at indføre en
”ja
tak”-ordning, bl.a. fordi det kunne begrænse udenlandske virksomheder i
at reklamere over for danske forbrugere.
Erhvervsministeriet modtager løbende forslag fra politikere og borgere, der
ønsker indført en
”ja tak”-ordning.
I lyset af den grønne ambition både nationalt og på EU-niveau, så synes
jeg, at det er oplagt at undersøge, om der måske er en mulighed nu. Det er
derfor, jeg har sat et arbejde i gang, der skal genbesøge vurderingen fra
2012 og
undersøge fordele og ulemper ved en ”ja tak”-ordning.
I den for-
bindelse skal det bl.a. undersøges, om der er ny viden, der betyder, at mil-
jøhensynet nu kan tillægges en sådan vægt, at en ja-tak ordning vil være i
overensstemmelse med EU-retten.
Der er mig bekendt endnu ikke foretaget videnskabelige sammenlignende
undersøgelser af miljøpåvirkningen ved hhv. nej-tak ordningen og en even-
tuel ja-tak ordning.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup