Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. april 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 141 alm. del stillet af udvalget den 4. marts
2020 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V)
Spørgsmål 143:
Er det normal praksis at bruge fortrolighedsklausuler vedr. salærer i aftaler
mellem staten/statslige institutioner og advokater?
Svar:
Som oplyst i det foreløbige svar på udvalgsspørgsmålet er Finansiel Stabi-
litet en selvstændig offentlig virksomhed under Erhvervsministeriet. Det
betyder, at det er Finansiel Stabilitets bestyrelse og direktion, der står for
den strategiske og daglige ledelse af selskabet, og det er bestyrelse og di-
rektion, som har ansvaret for at drive selskabet på vegne af ejerne. Der er
således "armlængde" mellem staten som ejer og Finansiel Stabilitet, hvor-
ved selskabet kan drives ud fra hvad der tjener selskabet bedst. Med sel-
skabsformen kan der opnås større fokus på den forretningsmæssige drift og
værdiskabelse i selskabet sammenlignet med en organisering, hvor aktivi-
teten er en del af staten.
Erhvervsministeriets departement har ingen skriftlig aftale med selska-
berne om brug af fortrolighedsklausuler. For at undersøge praksis på mini-
sterområdet er spørgsmålet forelagt for de selskaber, der hører under mini-
steriets ressort, dog med undtagelse af Finansiel Stabilitet.
De enkelte selskaber oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
DanPilot:
"DanPilot har ikke en fast aftale med et advokatkontor om levering af juri-
disk bistand. Da DanPilots behov for juridisk rådgivning løbende ændres,
benytter DanPilot sig af flere forskellige advokatkontorer alt efter forhol-
det, og der indgås aftale for den enkelte opgaves løsning.
DanPilot har ikke en fast praksis for at benytte sig af fortrolighedsklausuler
vedrørende salærer. I de tilfælde hvor DanPilot har brug for juridisk bistand
i forbindelse med en større opgave, f.eks. i forbindelse med gennemførsel
af et udbud, er der ikke aftalt nogen fortrolighed hvad angår prisen. I stedet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk