Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2173431_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. april 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 135 alm. del stillet af udvalget den 4. marts
2020 efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren garantere, at formålet med EU-direktiv 2019/633
af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksom-
heder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden sikres ved implementering
i dansk ret, når vi i Danmark har den særlige situation i forhold til de øvrige
EU-lande, at langt størstedelen af de danske fuldtidslandmænd leverer de-
res landbrugsvarer gennem få store andelsselskaber, som - på grund af den
øvre koncernomsætningsgrænse på 350 mio. euro for direktivets anven-
delse - ikke vil nyde godt af direktivets beskyttelse mod urimelig handels-
praksis?
Svar:
Det følger af præambelbetragtningerne til EU-direktiv 2019/633 (”UTP-
direktivet”), at formålet med UTP-direktivet er at mindske forekomsten af
urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og
fødevareforsyningskæden. Disse former for praksis kan opstå som et resul-
tat af store forskelle i forhandlingsposition mellem leverandører og købere
af landbrugs- og fødevarer, hvor en større og mere magtfuld køber forsøger
at påtvinge visse former for praksis eller bestemte kontraktforhold.
Det er min umiddelbare opfattelse, at også de danske landmænd vil være
omfattet af direktivets beskyttelse, idet de konkret vil være beskyttet mod
urimelig handelspraksis udvist af deres andelsselskab. Desuden er der også
mindre landmænd, der uden om andelsselskaberne sælger til store købere.
Disse mindre landmænd vil være omfattet af direktivets beskyttelse.
Det er derudover min opfattelse, at danske landmænds organisering i an-
delsselskaber generelt har mindsket forekomsten af urimelig handelsprak-
sis i den danske landbrugs- og fødevareforsyningskæde. Gennem andels-
selskaberne opnår landmændene en bedre forhandlingsposition, når de sæl-
ger produkter videre til fx detailhandelen, og bliver derved i stand til at
afværge urimelig handelspraksis.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvordan ministeren vil garantere, at formålet med EU-direktiv 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden sikres ved implementering i dansk ret, til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2