Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 125 alm. del stillet af udvalget den 27. febru-
ar 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/2-20 fra Lars Højsgaard
m.fl. om konsekvensområde i den grønne kile mellem Roskilde og Køge,
jf. ERU alm. del
–
bilag 163 (internt bilag)?
Svar:
Først og fremmest må jeg sige, at jeg har stor forståelse for beboerne i
Snoldelev-Hastrup. Det er en ulykkelig situation de beskriver, og det er
udtryk for stærkt naboskab, at lokalsamfundet bakker op om den pågæl-
dende familie.
Som beboerne også nævner, er grunden til, at kommunen ikke kan give
tilladelse til opførelse af nye boliger i området, at Snoldelev-Hastrup lig-
ger inden for støjzonen omkring Roskilde Lufthavn. Støjzonen er til for at
beskytte mennesker mod generende støj, og for at modvirke, at kommu-
nernes planlægning for boliger og støjfølsom anvendelse sker i områder
der enten er eller kan blive belastet af støj fra lufthavnen. Støjzonen af-
spejler med andre ord ikke kun den aktuelle støj, men også muligheden
for, at et område vil blive støjbelastet i fremtiden.
Når dette er sagt, er jeg meget opmærksom på ønsket om at få revideret
støjzonen omkring Roskilde Lufthavn. Derfor er jeg lige nu i gang med at
undersøge mulighederne for at ændre støjzonens afgrænsning.
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup