Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 124 alm. del stillet af udvalget den 25. fe-
bruar 2020 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål:
Ministeren oplyste i forbindelse med sin besvarelse af § 20-spørgsmålet S
351 den 4. december 2019, at der ikke som sådan er nogen promillegrænse,
hvis man er fører af en fritidsbåd under 15 m, og at man i princippet kan
føre en sådan fritidsbåd med en promille over 2, uden at det får konsekven-
ser. Ministeren oplyste også, at han ville bede sit embedsværk om at tage
en drøftelse med områdets interessenter og andre relevante myndigheder,
herunder bl.a. politiet, om problemets omfang og de eventuelle søsikker-
hedsmæssige problemer. Vil ministeren opfølgende oplyse, hvilke rele-
vante interessenter han har talt med, hvad de har svaret, og hvilke konse-
kvenser han mener sagen om en 53-årig mand fra Silkeborg, der blev taget
af politiet i en spritkontrol på Remstrup Å med en promille på over 2,0 i
sin 8 meter store båd, bør få i form af nye krav i lovgivningen om spiritus-
påvirkning, forsikringer og uddannelseskrav til førere af denne type fritids-
både?
Svar:
Søfartsstyrelsen har oplyst mig, at de stadig arbejder på sagen og planlæg-
ger med et møde om spørgsmålet i regi af Søsportens Sikkerhedsråd i april
2020. Rådet omfatter en række fritidssejlerorganisationer, Rigspolitiet, Le-
derne Søfart, Danske Rederier, Forsikring & Pension m.fl.
På baggrund af interessenternes forslag og bemærkninger forventer jeg in-
den udgangen af 1. halvår 2020 at kunne konkludere på behovet for regel-
justeringer på området.
Jeg kan i øvrigt oplyse til baggrund, at der for alle fartøjer gælder en gene-
rel regel om, at man skal kunne føre sit fartøj på betryggende vis. For de
største og hurtigste fartøjer, hvor der må stilles størst krav til sejlernes agt-
pågivenhed og reaktionsevne, gælder i tillæg hertil en fast promillegrænse
på 0,5. Det drejer sig for eksempel om vandscootere og planende (særligt
hurtige) speedbåde.
Henset til den aktuelle situation som følge af COVID-19 er tidsplanerne
som skitseret ovenfor foreløbige og kan ændre sig.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk