Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 113 alm. del stillet af udvalget den 10. februar
2020 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Under samrådet den 16. januar 2020 i udvalget om ERU alm. del samråds-
spørgsmål H (forsikringsselskabers brug af speciallægeerklæringer) oply-
ste ministeren, at han har bedt Erhvervsministeriet om at gå i dialog med
foreningen Danske Patienter og Forsikring & Pension om at finde en løs-
ning på problemstillingen om, at en borger, der har lidt personskade, i rea-
liteten får sin men-grad afgjort på baggrund af speciallægeerklæringer, ud-
arbejdet af læger, der er aflønnet af det forsikringsselskab, der skal betale
erstatningen. Ministeren bedes redegøre for, hvordan foreningen Danske
Patienter og eventuelle andre borger- og patientorganisationer er blevet
inddraget, hvor tidligt i processen de er blevet inddraget, og hvilke andre
eventuelle initiativer, der er blevet taget for at sikre, at borger- og patient-
siden er blevet og bliver inddraget nok i forhold til at finde en bæredygtig
løsning, der sikrer, at borgerne får en ordentlig beskyttelse og retfærdig
behandling i forbindelse med forsikringsselskabers brug af speciallægeer-
klæringer i personskadesager.
Svar:
Foreningen Danske Patienter er paraplyorganisation for 21 patient- og på-
rørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter er inddraget i arbejdet med
at etablere et nyt uvildigt organ første gang inden jul. Første kontakt foregik
telefonisk inden jul 2019. I dialogen redegjorde Danske Patienter for sine
overordnede prioriteter og gav Erhvervsministeriet input til det videre ar-
bejde.
Erhvervsministeriet fulgte op på denne samtale i en e-mail d. 11. februar
2020, hvor Danske Patienter blev tilbudt et møde om yderligere bidrag til
Erhvervsministeriets arbejde. Det fremgik bl.a. af mailen, at:
”Erhvervsministeren
har et stort ønske om at være på patientens side i
denne sag, og derfor vil vi gerne have input fra jer, så vi sikrer patientens
interesser, når vi skal finde en løsning.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk