ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse m.v., til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt

Bilag til besvarelse af ERU alm. del

–

spm. 105

25. februar 2020

20/01203-10

patsch-dep

Betalingsområdet

Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om Betalinger senest ændret ved lov nr.

1374 af 13. december 2019.

Som følge af en politisk aftale om ”Styrkelse af indgrebsmulighederne over

for gebyrer mv. på betalingsserviceløsninger” af 19. september 2019 blev

betalingslovens bestemmelse om urimelige priser og avancer i lovens § 122

udvidet til også at omfatte direkte debiteringsløsninger.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, ”aftaleparterne er derudover

enige om, at udvidelsen af § 122 vil blive evalueret to år efter lovændrin-

gens ikrafttræden. Evalueringen skal afdække, om lovændringen bidrager

til, at danske forbrugere og virksomheder ikke betaler urimelige priser for

Betalingsservice eller andre direkte debiteringsløsninger.”

I § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019 fremgår det således, at

”Erhvervsministeren

fremsætter senest i folketingsåret 2021-22 forslag om

revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger”.

Det fremgår endvidere af 2019-lovens

forarbejder, at ”[e]valueringen navn-

lig [skal] undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod

anvendelse af urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i

forbindelse med gennemførelse af direkte debitering.

Det kan ikke afvises, at konkurrencesituationen på markedet for direkte de-

biteringsløsninger vil ændre sig på længere sigt. Den teknologiske udvik-

ling inden for betalingsområdet og den øgede brug af konto-til-konto base-

rede betalingsløsninger kan skabe mulighed for nye innovative betalings-

løsninger, herunder direkte debiteringsløsninger.

Set i lyset af den mulige konkurrencemæssige udvikling på længere sigt

foreslås det derfor, at der efter en periode på to år foretages en evaluering

med henblik på at fastslå, om udvidelsen er hensigtsmæssig.”

Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017.

Lov om betalinger trådte i kraft den 1. januar 2018.

Det fremgår af lovens § 155, at erhvervsministeren skal fremsætte forslag

om revision af lovens § 81 i folketingsåret 2020-21.

§ 81 vedrører en betalingsmodtagers forpligtelse til at modtage betaling

med kontanter.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse m.v., til erhvervsministeren

2/12

Formålet med revisionen er i henhold til bemærkningerne til et ændrings-

forslag stillet uden for betænkningen, at Erhvervsministeriet finder det hen-

sigtsmæssigt, at den nye ordning vurderes to år efter dens iværksættelse,

når effekterne af de nye regler kan vurderes. Temaet for revisionen vil være

at tage udformningen af kontantreglen op til fornyet overvejelse.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til § 81, stk. 3, at denne eva-

lueres tre år efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2018. § 81, stk. 3, ved-

rører en ordning, hvor erhvervsministeren på baggrund af oplysninger fra

Rigspolitiet meddeler betalingsmodtagere beliggende i særligt røveriud-

satte områder retten til kun at modtage kontanter i tidsrummet kl. 06:00-

20:00 modsat det normalvis gældende tidsrum kl. 06:00-22:00.

Erhvervsministeren har endvidere i sin besvarelse af spørgsmål 70 ad L 157

(2016-2017) givet tilsagn om at evaluere lovens bestemmelser om brug af

betalingsoplysninger (§§ 124-125) to år efter lovens ikrafttræden. Evalue-

ringen vil have fokus på, om bestemmelsen opnår den ønskede balance

mellem på den ene side at give mulighed for at bruge behandling af beta-

lingsoplysninger til at tilbyde forbrugerne nye innovative tjenester og på

den anden side at sikre en passende forbrugerbeskyttelse.

Boligområdet

Lov om formidling af fast ejendom - Lov nr. 526 af 28. maj 2014 om

formidling af fast ejendom m.v. som senest ændret ved lov nr. 503 af

23. maj 2018

Erhvervsministeren har på et samråd om huseftersynsordningen den 24.

maj 2018 og efterfølgende besvarelser af S863/864 + ERU 208/209 tilken-

degivet, at Sikkerhedsstyrelsen har iværksat en ekstern analyse af bestiller-

reglerne for tilstandsrapporter.

Analysen blev oversendt til Folketinget i december 2018, og blev behandlet

på et samråd den 28. marts 2019. Sikkerhedsstyrelsen har arbejdet videre

med udkast til en ny udformning af tilstands- og eleftersynsrapporter, og

Erhvervsministeriet generelt har arbejdet videre for at følge op på Deloitte-

rapportens konklusioner og haft dialoger med interessenterne.

Det finansielle område

Lov om finansiel virksomhed, lov nr. 937 af 6. september 2019

Det fremgår af lov om finansiel virksomhed § 352 stk. 2, at Finanstilsynet

for at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle

marked kan indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkredit-

institutter og offentliggøre disse.

3/12

Det følger videre af en politisk forståelse fra december 2015 om etablerin-

gen af en prisportal for boliglån mellem den daværende regering (V) og S,

RV, SF og K, at prisportalen evalueres to år efter etableringen i januar

2017. Evalueringen skal dels se på prisportalens nytte for forbrugerne i de-

res søgning efter boliglån og dels på prisportalens betydning for konkur-

rencen på markedet for boliglån. Evalueringen vil også se på erfaringerne

med at omfatte aktuelle priser på eksisterende lån.

I april 2019 blev det i den finansielle forligskreds besluttet at udskyde den

planlagte evaluering af prisportalen til medio 2020. Udskydelsen havde af-

sæt i, at der blev taget initiativ til at øge anvendeligheden af prisportalen,

og det derfor ville være nyttigt at afvente effekten af dette initiativ, inden

evalueringen gennemføres.

Politisk aftale om opgør med kviklån af 19. december 2019

Det følger af den politiske aftale om opgør med kviklån mellem regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige af 19. de-

cember 2019, at aftalepartierne er enig om at mødes ét år efter lovens ikraft-

træden for at drøfte udviklingen og konkurrencen i markedet, og om initi-

ativerne virker efter hensigten, herunder om lofterne virker. Finanstilsynet

vil ligeledes blive bedt om at redegøre for erfaringer med stikprøvekontrol-

len senest ét år efter lovens ikrafttræden.

Den daværende erhvervsminister har desuden i besvarelsen af spørgsmål

nr. 4 til L 158 (2018-2019) om forslag til lov om forbrugslånsvirksomhed

oplyst, at udviklingen på området løbende vil blive fulgt med henblik på at

vurdere, om Finanstilsynet vil skulle tilføres flere ressourcer.

Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-

ber og lov om finansiel virksomhed, lov nr. 375 af 1. maj 2018

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at erhvervsmini-

steren vil foretage en vurdering af kravet til størrelsen af Garantifonden for

skadesforsikringsselskabers formue, når de udenlandske forsikringsselska-

ber, der med loven bliver medlemmer af Fonden, har indbetalt det engangs-

bidrag til Fonden, som følger af loven.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2019. Evalueringen er igangsat, men

endnu ikke afsluttet. Det forventes, at evalueringen afsluttes i efteråret

2020.

Aftale mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket indsats mod

hvidvask mv. i den finansielle sektor af 21. juni 2017

4/12

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at evaluere aftalens

initiativer om skærpelse af fit and proper-reglerne efter to år med henblik

på at vurdere, om de har haft den ønskede virkning på adfærden i sektoren.

Det skal desuden inden medio 2018 vurderes, om der er mulighed for en

bredere anvendelse af fit and proper-regler i den finansielle sektor, så de

også kan omfatte andre ledende medarbejdere end direktion og bestyrelse.

Vurderingen af en bredere anvendelse af fit and proper-reglerne er gennem-

ført, og den ligger bl.a. til grund for ”Aftale mellem regeringen (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderli-

gere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering

af 19. september 2018.

Evalueringen af de skærpede fit and proper-regler, der skal foretages efter

to år, med henblik på at vurdere om de har haft den ønskede virkning på

adfærden i sektoren, er endnu ikke afsluttet. Den ønskede effekt med de

skærpede fit and proper-regler er at opnå en bedre ledelse af og adfærd i

finansielle virksomheder.

Loven trådte i kraft 1. juli 2018. Som følge af den korte periode siden ikraft-

trædelsen af reglerne er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere

effekten af ændringerne. Finanstilsynet forventer, at evalueringen af de

skærpede fit and proper-regler afsluttes i løbet af 2020.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme, lov nr. 651 af 8. juni 2017

I erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 41 (2016-17) frem-

går det, at erhvervsministeren fire år fra lovens ikrafttræden vil foretage en

evaluering af loven. Der vil i den sammenhæng særligt være fokus på myn-

dighedernes og virksomhedernes anvendelse af den risikobaserede tilgang,

som kan give væsentlige lettelser i byrderne for virksomhederne, samt om

reglerne har en effekt på omfanget af hvidvask og terrorfinansiering i Dan-

mark.

Loven trådte i kraft den 26. juni 2017.

Det fremgår desuden af den politiske aftale af 27. marts 2019 (initiativ 17),

at der ved udgangen af 2020/begyndelsen af 2021 iværksættes en evalue-

ring af de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer for bekæmpelse af hvid-

vask på baggrund af stramningerne af hvidvaskforanstaltningerne siden

2016/2017. Evalueringen vil bl.a. inddrage udenlandske eksperter på om-

rådet.

5/12

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel sta-

bilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om vær-

dipapirhandel m.v. og ligningsloven, lov nr. 334 af 31. marts 2015

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er vedta-

get som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct. af

realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018, herunder i

lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede passiver til dan-

ske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for gældsinstrumen-

ter i Europa.

Evalueringen af gældsbufferkravet blev foretaget i 2018 i forbindelse med

vedtagelsen af L 184 om forslag til lov om ændring af lov om finansiel

virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v. og forskellige andre love (lov nr. 706 af 8. juni 2018). Det følger

af bemærkningerne til bestemmelsen, at den næste evaluering foretages se-

nest i 2021.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskre-

ditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov

nr. 667 af 8. juni 2017

Det fremgår af aftalen mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Al-

liance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennemsig-

tighed og mobilitet på realkreditmarkedet af den 26. januar 2017, at aftale-

parterne er enige om, at hvis der er låneprodukter med særlige udfordringer,

f.eks. hvis rente og marginal ikke er adskilt, eller gebyrer og finansielle

omkostninger ikke er adskilt, bør der findes løsninger, der sikrer, at disse

låneprodukter omfattes af varslings- og indfrielsesreglerne for realkreditlån

og realkreditlignende lån i lov om finansiel virksomhed på en hensigtsmæs-

sig måde.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.

Finanstilsynet har oplyst, at de ikke har kendskab til låneprodukter

med sådanne udfordringer.

Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområ-

det, lov nr. 367 af 9. april 2019

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 5, at Terror-

forsikringsrådet med passende mellemrum, eksempelvis hvert femte

år, skal foretage en gennemgang af, om dækningsomfanget, selvrisici

mv. er markedskonformt.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2019. Det forventes, at den første eva-

luering foretages i 2023 eller 2024.

6/12

Lov om betalingskonti, lov nr. 375 af 27. april 2016

I forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 2 og 4 til L 103 (2015-16)

oplyste erhvervsministeren, at ministeren vil gennemføre en evaluering af

lovgivningen, herunder særligt pengeinstitutternes anvendelse af reglerne

om fastsættelse af gebyr for oprettelse af en betalingskonto to år efter lo-

vens ikrafttræden.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2016. Evalueringen blev gennemført i januar

2020 og er sendt til Folketingets Erhvervsudvalg.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmar-

keder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love, lov

nr. 1547 af 19. december 2017

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov

om finansiel virksomhed vil blive taget op til revision, hvis der i praksis

viser sig at være en for stor forskel på Finanstilsynets omkostninger i for-

bindelse med godkendelse af prospekter for forskellige typer af værdipapi-

rer eller udstedere.

Bestemmelsen oplister hvilke juridiske og fysiske personer omfattet af lov

om kapitalmarkeder, der årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgiften ikke er diffe-

rentieret for forskellige typer af værdipapirer eller udstedere. Da Finanstil-

synet skal godkende prospekterne efter det samme regelsæt, uanset hvilket

type værdipapir, det drejer sig om, skønnes det, at der ikke vil være stor

forskel på udgifterne til behandling af forskellige typer af prospekter.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2018. Der er gjort status i november 2019,

hvor en ændring af loven vurderedes at være uhensigtsmæssig.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-

foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre

love, lov nr. 1549 af 13. december 2016

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 16, at erhvervsmi-

nisteren vil iværksætte en gennemgang af anvendelsen af de foreslåede be-

stemmelser i stk. 10 og 11, når bestemmelserne har fundet anvendelse i to

år.

Bestemmelserne omhandler henholdsvis Finanstilsynets og Erhvervssty-

relsens mulighed for at foretage kontrolbesøg hos virksomhederne, herun-

der på forretningsstedet eller hos eventuelle leverandører og underleveran-

dører, hvis det vedrører outsourcet aktivitet. Det er endvidere muligt at ind-

hente oplysninger, herunder fra ESMA, til brug for tilsynet.

7/12

Loven trådte i kraft 1. januar 2017. Evalueringen blev gennemført i marts

2019 og er oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg den 5. marts 2019.

Det immaterialretlige område

Lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love, lov nr.

1548 af 13. december 2016.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i for-

hold til Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer bemærkes, at styrelsen

ikke har pris- og lønreguleret disse siden 2002.

Gebyrerne og gebyrstrukturen blev ændret med den seneste lovændring til

varemærkeloven (lov nr. 1533 af 18. december 2018).

Konkurrenceområdet

Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015.

Udbudsloven trådte i kraft den 1. januar 2016. Det fremgår af betænkning

over Forslag til udbudsloven afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportud-

valget den 12. november 2015, pkt. 3, at Erhvervs- og Vækstministeriet

foretager en evaluering af udbudsloven i 2020.

En samlet evaluering af udbudsloven pågår og forventes afsluttet i første

halvår af 2020. Evalueringen vil blive oversendt til Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Planområdet mv.

Lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov

om almene boliger m.v. (Blandet boligsammensætning) jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved § 25 i lov

nr. 615 af 8. juni 2016.

§ 2, stk. 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om

revision af loven.

Af bemærkningerne til loven indføres planlægningsmuligheden for almene

boliger som en 10-årig forsøgsordning. Revisionen skal ske i tæt samar-

bejde med [miljø- og fødevareministeren] i folketingsåret 2024-25.

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regule-

ring af boligforholdene, lov nr. 1879 af 29. december 2015.

Af forarbejderne fremgår det, at udvidelsen af fleksboligordningen evalue-

res to år efter, at den er trådt i kraft med henblik på at vurdere effekten af

ændringen og eventuelt afledte konsekvenser.

Loven trådte i kraft 1. januar 2016.

8/12

Evalueringen er afsluttet og sendt til Erhvervsudvalget maj 2019 og er des-

uden offentliggjort på Planinfo.dk.

Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at den nye planlovgivning vil blive

evalueret inden den 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes

anvendelse af de nye muligheder, herunder mulighed for kortere planpro-

cesser, byvækst og detailhandel, blive fulgt af Erhvervsministeriet og indgå

i en årlig redegørelse til aftaleparterne og til Folketinget.

Evalueringen er igangsat og forventes afsluttet inden den 1. juli 2020.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til loven, at den foreslåede for-

søgsordning vil blive evalueret ift. projekternes betydning for udviklingen

af kyst- og naturturismen samt påvirkning af landskab og natur mv. efter 5

år.

Lov nr. 70 af 14. november 2014 om ændring af lov om planlægning og

lov om naturbeskyttelse og byggeloven. (Forsøgsordning for kyst- og

naturturisme, ophævelse af muligheden for at planlægge for lavener-

gibebyggelse i lokalplaner og helårsbeboelse i sommerhuse i sommer-

husområder på de 27 små øer m.v.)

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at den foreslåede forsøgsordning

vil blive evalueret ift. projekternes betydning for udviklingen af kyst- og

naturturismen samt påvirkning af landskab og natur mv. efter 5 år.

Lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning (Fo-

rebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion)

Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at Erhvervsministeren over

for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret 3 år efter lovens

ikrafttrædelse.

Lov nr. 63 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning (Mu-

lighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en

lokalplan)

Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at Erhvervsministeren over

for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret.

Loven skal evalueres 3 år efter lovens ikrafttrædelse, dvs. senest 1. februar

2021.

Lov om Planklagenævnet, lov nr. 1658 af 20. december 2016.

Af den politiske aftale ”Danmark i bedre balance” fra 2016 følger

det, at

den nye planlovgivning skal evalueres inden 1. juli 2020.

9/12

Evalueringen pågår og forventes afsluttet inden 1. juli 2020.

Sommerhusloven - Lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013 af lov om

sommerhuse og camping m.v., som senest ændret ved lov nr. 368 af 9.

april 2019.

Af politisk aftale af 19. december 2018 fremgår det, at der vil blive gen-

nemført en evaluering af reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig.

Evalueringen forventes afsluttet inden udgangen af 2022, så en automatiske

indberetningsløsning omfattes af evalueringen.

Sommerhusloven - Lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013 af lov om

sommerhuse og camping m.v., som senest ændret ved lov nr. 368 af 9.

april 2019.

Af politisk aftale af 19. december 2018 fremgår det, at der vil blive gen-

nemført en evaluering af erfaringerne med værelsesudlejning.

Evalueringen er afsluttet og sendt til Folketinget januar 2020.

Selskabslovgivning m.v.

Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, lov nr. 631

af 8. juni 2016.

§ 14 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om revi-

sion af hele eller dele af loven 2 år efter lovens ikrafttræden.

Ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 er det vedtaget, at Erhvervsmini-

steren fremsætter forslaget om revision af hele eller dele af loven 5 år efter

lovens ikrafttræden.

Evalueringen er igangsat.

Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevil-

linger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.

Af betænkningen fremgår det, at erhvervsministeren har tilkendegivet, at

bestemmelsen om unges beskæftigelse i restaurationslovens § 27 vil blive

evalueret med henblik på oversendelse af evalueringen til udvalget senest

2 år efter lovens ikrafttræden.

Evalueringen er igangsat og forventes afsluttet i 2020.

Fremgangsmådeloven - Bekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013 af

lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos

Erhvervsstyrelsen

Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestem-

melser om obligatorisk digital kommunikation m.v.

10/12

(Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressort-

overførsel m.v.)

Af de alm. bemærkninger fremgår det, at reglerne om obligatorisk digital

kommunikation og fritagelsesordningerne planlægges evalueret.

Evalueringen er afsluttet.

CVR-loven - Bekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 af lov om Det Cen-

trale Virksomhedsregister, som senest ændret ved lov nr. 1665 af 26.

december 2017

Lov nr. 1665 af 26. december 2017 om ændring af lov om Det Centrale

Virksomhedsregister og forskellige andre love (Ændring af reglerne om of-

fentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.)

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 10 ved Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalgets behandling af lovforslaget (L 9 FT 2017-18) tilkendegav

erhvervsministeren i overensstemmelse med sin tilkendegivelse under 1.

behandlingen af lovforslaget, at der om et par år ses på, hvilken effekt de

foreslåede regler har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede

adresser er blevet.

Reglerne trådte i kraft d. 1. februar 2019.

Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data - Lov nr. 438 af 8. maj

2018 om Erhvervsstyrelsens behandling af data

Det følger af bemærkningerne til forslaget, at en evaluering bør ske efter

machine learning er udviklet og implementeret. Evalueringen skal blandt

andet se på om beføjelserne i loven er tilstrækkelige, eller om der bør ind-

føres yderligere sanktionsmuligheder for Erhvervsstyrelsen.

Evalueringen er endnu ikke foretaget, da systemet endnu ikke er fuldt ud-

viklet og implementeret.

Næringsloven, Lov nr. 595 af 14. juni 2011 om næring, som senest æn-

dret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 595 af 2011, at loven skal eva-

lueres af følge af konsekvensen ved at lade lovens bestemmelse om fast

forretningssted udgå.

Evalueringen er afsluttet og offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemme-

side i september 2019.

Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevil-

linger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.

11/12

Af betænkningen fremgår det, at erhvervsministeren har tilkendegivet, at

bestemmelsen om unges beskæftigelse i restaurationslovens § 27 vil blive

evalueret med henblik på oversendelse af evalueringen til udvalget senest

2 år efter lovens ikrafttræden.

Evalueringen er igangsat og forventes afsluttet i 2020.

Lov om Vækstfonden, lov nr. 691 af 8. juni 2018.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1, at det er hen-

sigten, at erhvervsministeren og finansministeren inden udgangen af 2018

gør status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle situation i øv-

rigt med henblik på at drøfte Vækstfondens fremtidige finansiering.

Evalueringen er gennemført og sendt til ERU december 2019.

Det søretlige område

Lodsloven, lov nr. 352 af 12. april 2016

Det fremgik af bemærkninger til lovforslaget om ændring af lodsloven i

2014, at

”moderniseringen, herunder effekter for DanPilots økonomi, vil

blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere æn-

dringer i lodsloven blive vurderet”.

På den baggrund fik Rambøll og Blue Consulting af Søfartsstyrelsen til

opgave at

udarbejde rapporten ”Evaluering af modernisering af lodsområ-

det”, som redegør for lodsmarkedets udvikling siden 2014, herunder udvik-

lingen i lodsanvendelsen, markedsandele, DanPilots økonomi samt prisud-

viklingen på lodsydelser.

Rapporten fra Rambøll og Blue Consulting har været i offentlig høring i

2019.

Sideløbende hermed pågår et servicetjek af hele lodsområdet. Servicetjek-

ket, som forventes afsluttet ultimo 2020, ser bl.a. på behovet for justering

af IMO’s lodsanbefaling om brug af lods gennem de danske

stræder, juste-

ring af den generelle lodspligt, forhold vedr. uddannelse og certificering af

lodser, lodsers arbejdsmiljø og tilsynet med lodsområdet. Dette vil ske i

dialog med lodsområdets interessenter. Samtidig vil behovet for yderligere

ændringer i lodsloven blive vurderet.

Søloven, lov nr. 1548 af 19. december 2017

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 7 FT 2017), at det bl.a.

har til formål at forbedre muligheden for vækst i den maritime sektor ved

at gøre det attraktivt at drive skibe under dansk flag.

12/12

Erhvervsministeren har i et svar til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

tilkendegivet, at der vil ske en evaluering af loven med henblik på at se, om

loven har haft den ønskede virkning, dvs. om loven har bidraget til, at Dan-

mark fastholder og udbygger sin globale position som en stor flagstat. Eva-

lueringen vedrører derfor kun den første bestemmelse i lovforslaget.

Evalueringen er igangsat og det forventes at den oversendes til Erhvervs-

udvalget i første halvdel af 2020.

Lov om maritim fysisk planlægning, lov nr. 615 af 8. juni 2016.

Det følger af lovens § 10, stk. 2, at Erhvervs- og vækstministeren udsteder

havplanen senest den 31. marts 2021. Havplanen revideres og ajourføres

mindst hvert 10. år.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til loven, at forslaget om en 10-

årig planrevision skal ses på baggrund af, at direktiv om maritim fysisk

planlægning stiller krav om, at havplanlægningen revideres og ajourføres

mindst hvert 10. år. Havplanen kan dog ændres med kortere intervaller,

hvis der måtte være behov for det.

Havplanen bliver udmøntet i en bekendtgørelse, og det er således bekendt-

gørelsen udstedt i medfør af loven, som skal revideres.

Turismeområdet

Lov om dansk turisme, lov nr. 1359 af 16. december 2014.

Af bemærkningerne til § 12 fremgår, at [Erhvervsministeriet] påtænker at

evaluere loven efter en periode på ca. fem år med henblik på at undersøge

effekten af den nye organisering af den offentlige turismefremmeindsats.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.

Det forventes, at evalueringen igangsættes i løbet af 2020.