Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2158335_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 102 alm. del stillet af udvalget den 5. februar
2020 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget MFU Birgitte Bergman
(KF).
Spørgsmål:
Hvad mener ministeren er konsekvensen for dansk sommerhusudlejning
af de varslinger om brud på sommerhusloven, som Erhvervsstyrelsen har
sendt ud til sommerhusejere i december 2019, herunder bedes oplyst,
hvor mange sommerhuse der udlejes i Danmark mellem 30 og 40 uger
årligt, hvor mange sommerhuse der er indrettet til udlejning, og hvor
mange sommerhuse der har mere end 4 værelser?
Svar:
Erhvervsstyrelsen har i december udstedt varsler om ophør med er-
hvervsmæssig udlejning i 14 sager vedr. store sommerhuse. Alle sagerne
er afgjort på baggrund af en konkret og individuel vurdering i hver sag.
Alle 14 sommerhusejere har efterfølgende valgt at indklage afgørelserne
til Planklagenævnet, da de er uenige i den vurdering, som Erhvervsstyrel-
sen har foretaget. Dermed afventer de konkrete sager aktuelt behandling i
nævnet. Derfor er det endnu for tidligt at sige noget om præcis hvilken
betydning, det vil få.
Erhvervsstyrelsen har løbende ført tilsyn med udlejningen af almindelige
familiesommerhuse, mens det er første gang, at der er truffet afgørelse i
en række sager om store sommerhuse. Jeg er meget opmærksom på om-
rådet og på de bekymringer, som er udtrykt i spørgsmålet, og som jeg
også har hørt fra andre sider. Disse tilsynssager og reaktionerne herpå har
aktualiseret et behov for at skabe klarere rammer for udlejning af de store
sommerhuse.
Derfor har jeg bedt Erhvervsstyrelsen igangsætte arbejdet med en vejled-
ning for sommerhusudlejning. Styrelen vil endvidere gå i dialog med
Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening om udarbejdelse
af et kodeks for god adfærd for udlejere og lejere af sommerhuse, samt
med KL om et kodeks for kommunernes planlægning af sommerhusom-
råder med større sommerhuse.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 103: MFU spm. om initiativer for at sikre klarhed om sommerhusloven, til erhvervsministeren
Som en del af arbejdet vil Erhvervsstyrelsen foruden Dansk Erhverv,
Feriehusudlejernes Brancheforening og KL også inddrage Fritidshus-
ejerne, HORESTA, Forbrugerrådet, Landdistrikternes Fællesråd m.fl.
I forhold til de konkrete oplysninger, der spørges til, kan jeg oplyse føl-
gende:
I BBR (Bygnings- og Boligregisteret) er der registreret ca. 220.000 som-
merhuse. Omkring 40.000 af disse sommerhuse har flere end fire værel-
ser.
Danmarks Statistik har for 2018 opgjort antallet af udlejede sommerhuse
til 39.800. Sommerhusene blev i 2018 udlejet i 651.100 husuger svarende
til gennemsnitligt 16,3 husuger per sommerhus. Jeg har ikke oplysninger
om, hvor mange sommerhuse, der udlejes mellem 30 og 40 uger.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2