BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvad effekten på arbejdsudbuddet og BNP i 2025 vil være, hvis der fra 2020 laves et loft på antallet af gymnasieelever, til finansministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

Christiansborg

10. juni 2020

Svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 84

(Alm. del) af 29. november 2019 stillet efter ønske fra Ellen Trane

Nørby (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbuddet og BNP i 2025, hvis der

fra 2020 laves et loft på antallet af gymnasieelever, der reelt betyder, at 3.000 færre

unge går på gymnasium og i stedet tager en erhvervsuddannelse?

Svar

Effekten på arbejdsudbuddet og BNP i 2025 af, at 3.000 færre unge går på et

gymnasium og i stedet tager en erhvervsuddannelse, vil afhænge af karakteristika

for de 3.000 elever, som et sådant forslag måtte påvirke, herunder hvordan de

3.000 elevers uddannelsesadfærd ellers ville have set ud, hvis de var fortsat på den

gymnasiale uddannelse i fravær af et loft.

Der vurderes imidlertid ikke at være et grundlag for at foretage en konkret vurde-

ring af karakteristika for de forudsatte berørte 3.000 elever.

For at besvare spørgsmålet gives der i stedet to stiliserede regneeksempler, hvor

der forudsættes forskellige illustrative antagelser om, hvordan uddannelsesadfær-

den havde set ud, såfremt de 3.000 elever var fortsat på en gymnasial uddannelse

frem for en erhvervsuddannelse.

De to illustrative beregninger tager afsæt i hhv.:

Illustration 1) De 3.000 elever forudsættes at have karakteristika svarende til gen-

nemsnitlige elever. I regneeksemplet lægges det således til grund, at effekten på ar-

bejdsudbuddet og BNP svarer til, at der er 3.000 færre gennemsnitlige gymnasie-

elever og tilsvarende 3.000 flere gennemsnitlige erhvervsuddannelseselever.

Illustration 2) De 3.000 forudsættes at være elever, der uden et loft på gymnasiet

ville gennemføre både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse (dob-

beltuddannelse) og have en effekt på beskæftigelsen svarende til en faglært. I reg-

neeksemplet lægges der således til grund, at effekten på arbejdsudbuddet og BNP

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvad effekten på arbejdsudbuddet og BNP i 2025 vil være, hvis der fra 2020 laves et loft på antallet af gymnasieelever, til finansministeren

Side 2 af 4

svarer til, at 3.000 elever der førhen gennemførte både en gymnasial uddannelse

og en erhvervsuddannelse og havde en effekt på beskæftigelsen som en faglært nu

har samme beskæftigelseseffekt, men kun har gennemført en erhvervsuddannelse

forinden.

Ad 1) De 3.000 er gennemsnitlige gymnasielever

I regneeksemplet lægges det til grund, at der er 3.000 færre gennemsnitlige gymna-

sieelever og tilsvarende 3.000 flere gennemsnitlige erhvervsuddannelseselever pr.

år.

De beregningstekniske forudsætninger tager udgangspunkt i Finansministeriets

regneprincip for uddannelsens gennemslag på hhv. produktivitet og arbejdsmar-

kedstilknytning,

jf. Finansredegørelse 2014, kap. 6.

Personer, der starter på gymnasiet, kan falde fra eller gennemføre, og enten stoppe

efter gymnasiet eller gå videre til en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.

Personer, der starter på en erhvervsuddannelse kan falde fra eller gennemføre og i

nogle tilfælde gå videre til en videregående uddannelse. Beregningerne indebærer,

at en persons afsluttede uddannelsesniveau har betydning for personens beskæfti-

gelsesfrekvens, både som gymnasieelev og i det alternative scenarium som er-

hvervsuddannelseselev.

Der vil være en delvis effekt på beskæftigelsesfrekvensen, hvor effekten afhænger

af, om personen i sidste ende eksempelvis overgår fra en lang videregående ud-

dannelse (LVU) til en erhvervsuddannelse (eud), fra en mellemlang videregående

uddannelse (MVU) til en erhvervsuddannelse (eud) eller fra en erhvervsuddan-

nelse (eud) til ufaglært og så fremdeles med forskellige uddannelsesniveauer.

Det er i den forbindelse lagt til grund, at gymnasieeleverne tager det kortest mu-

lige hop i uddannelsesniveau. Eksempelvis er samtlige LVU’er, MVU’er og

KVU’er

i det alternative scenarier bestående personer, som havde en LVU i ud-

gangspunktet. Dette er illustreret i

figur 1.

Side 3 af 4

Figur 1

Afsluttet uddannelsesniveau: Illustration af hvor de 3.000 gymnasieelever ender, når de i stedet

tager en erhvervsuddannelse (eud)

1.000 personer

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Starter på gym

Ufaglærte

EUD

KVU

MVU

Starter på EUD

LVU

1.000 personer

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Anm.: Pilene er tegnet med udgangspunkt i, at uddannelsesændringen er så lille som mulig.

Kilde: Finansministeriet.

I dette regneeksempel vil effekterne på arbejdsudbuddet og BNP på kort sigt være

positive. Dette skal ses i lyset af, at en gennemsnitlig erhvervsuddannelseselev træ-

der tidligere ud på arbejdsmarkedet end en gennemsnitlig gymnasieelev.

Konkret vurderes effekterne med afsæt i de stiliserede forudsætninger alt andet

lige på kort sigt at være, at ca. 6.500 flere personer er i beskæftigelse i 2025.

Dette svarer til, at strukturelt BNP øges med ca. 7¼ mia. kr. i 2025. Produktivi-

tetsvirkningen af tiltaget vurderes at øge strukturelt BNP i 2025 med ca. 2¾ mia.

kr. Den samlede kortsigtede effekt på strukturelt BNP vurderes på den baggrund

til ca. 10 ¼ mia. kr. i 2025.

Den positive kortsigtede effekt på produktiviteten skal ses i lyset af en tidligere

indtrædelse på arbejdsmarkedet for erhvervsuddannelseselever, mens en gennem-

snitlig gymnasieelev først bidrager til produktiviteten efter et længere uddannelses-

forløb.

De langsigtede effekter på BNP vil samlet set være negative. Dette kan primært

tilskrives et langsigtet fald i produktiviteten, da en gennemsnitlig erhvervsuddan-

nelseselev har et lavere uddannelsesniveau end en gennemsnitlig gymnasieelev og

dermed også et lavere produktivitetsniveau.

Konkret vurderes effekterne med afsæt i de stiliserede forudsætninger på lang sigt

alt andet lige at være et fald i strukturelt BNP svarende til ca. 10¾ mia. kr.

Side 4 af 4

Ad 2) De 3.000 er elever, der gennemfører både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddan-

nelse

I regneeksemplet lægges til grund, at de 3.000 personer er elever, der ellers ville

have gennemført både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse (dob-

beltuddannelse) og have en effekt på beskæftigelsen svarende til en faglært.

Dvs. at det lægges til grund i regneeksemplet, at dobbeltuddannelse giver samme

arbejdsmarkedstilknytning og produktivitet som en erhvervsuddannelse. Den af-

ledte effekt i den stiliserede beregning kan således udelukkende tilskrives virknin-

gen af, at eleverne er på arbejdsmarkedet 3 år tidligere, når de undgår dobbeltud-

dannelse.

I dette regneeksempel vil effekterne på arbejdsudbuddet og BNP på både kort og

lang sigt være positive.

Frem mod 2025 vurderes strukturelt BNP samlet set at stige med ca. 8 �½ mia. kr.

Heraf 3 ca. mia. kr. fra øget produktivitet og ca. 5�½ mia. kr. fra øget beskæftigelse.

De positive konsekvenser på lang sigt skal ses i lyset af en strukturel forbedring af

arbejdsudbuddet og BNP i og med 3.000 personer pr. årgang vil komme tre år tid-

ligere ud på arbejdsmarkedet svarende til den tid de førhen ville have brugt på at

gennemføre en gymnasial uddannelse inden erhvervsuddannelsen.

Den samlede langsigtede virkning på strukturelt BNP vurderes til at være ca. 10 �½

mia.kr. Heraf kommer 4 �½ mia. kr. fra produktivitet og 6 mia. kr. fra øget beskæf-

tigelse.

Det skal slutteligt understreges, at der er tale om to stiliserede regneeksempler,

hvorfor skønnene er forbundet med stor usikkerhed og derfor skal tolkes var-

somt.

De faktiske effekter på arbejdsudbuddet og BNP vil som beskrevet afhænge af

hvilke 3.000 elever, der i praksis vil blive berørt af et loft for antallet af gymnasie-

elever.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister