BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om et notat som redegør for gældende ret og relevant lovgivning for inklusion i folkeskolen , til børne- og underviningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Departementet

Afdelingen for Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Notat om gældende regler for inklusion og specialundervisning

Notatet beskriver gældende ret og relevant lovgivning for folkeskolens

almene undervisning i forhold til elever med særlige behov (inklusion) og

specialundervisning,

”herunder

krav på at blive visiteret til henholdsvis specialun-

dervisning og undervisningstilbud uden for den almindelige folkeskole, herunder om, og

i hvilke tilfælde, der kræves en diagnose, herunder om, og i hvilke tilfælde, der kræves

en diagnose, hhv. udredning i PPR før hjælp kan iværksættes.”

De relevante regler fremgår af følgende:



Folkeskoleloven (FOL)



Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand (BEKS)



Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædago-

gisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og an-

bringelsessteder (BEKDA)



Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden speci-

alpædagogisk bistand (VEJ)



Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og

landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. (BEKRA)

Folkeskolens almene undervisning

Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og udvikling. Udgangspunk-

tet i folkeskolelovgivningen er, at alle elever så vidt muligt skal modtage

undervisning i en almen klasse.

Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er

tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle

elever udvikler sig faglig og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens

faglige og sociale fællesskaber, jf. FOL § 18, stk. 2.

For at understøtte, at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang

kan finde sted i den almene undervisning, har kommuner og skoler mu-

lighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på må-

10. december 2019

Sagsnr.:19/18393

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om et notat som redegør for gældende ret og relevant lovgivning for inklusion i folkeskolen , til børne- og underviningsministeren

der, som kan understøtte alle elevers faglige progression og trivsel i den

almene undervisning. Der kan blandt andet anvendes holddannelse, un-

dervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også

anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan

hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed, jf. de almindelige be-

mærkninger til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om

friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, eftersko-

ler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

(Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og

tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.) (lov-

forslag L 103, fremsat 29. februar 2012.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved

brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes sup-

plerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. FOL § 3a og § 5, stk.

5. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan

hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med

skolegangen, FOL § 3a. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles

vederlagsfrit til rådighed for eleverne, jf. FOL § 19.

Iværksættelse af støtte i almenundervisningen

Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen

kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasse. Sko-

lelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme ele-

vernes særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervis-

ning.

Iværksættelse af supplerende undervisning og anden faglig støtte samt

personlig assistance, jf. § 3a, kan iværksættes af skolelederen uden ind-

dragelse af pædagogisk psykologisk rådgivning.

Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan

skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til

en pædagogisk psykologisk vurdering, selvom eleven ikke kan anses at

have behov for specialundervisning, jf. BEKS § 15, stk. 1.

Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk psykologisk

vurdering, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder af-

slår forældrenes anmodningm, skal afslaget meddeles skriftligt, jf. BEKS

§ 15, stk. 2.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives spe-

cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og

specialskoler eller som støtte i den almindelige klasse i mindst 9 ugentlige

undervisningstimer, jf. FOL § 3, stk. 2, jf. § 16, stk. 4.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om et notat som redegør for gældende ret og relevant lovgivning for inklusion i folkeskolen , til børne- og underviningsministeren

Specialundervisningen skal følge de samme regler for fag og undervis-

ningstid som den almene undervisning. I forhold til enkeltelever, kan der

træffes beslutning om fx midlertidig enkeltmandsundervisning, fritagelse

for fag, og undervisningen kan gives på et andet niveau end det alders-

svarende, jf. BEKS kapitel 4.

Specialundervisning skal fortrinsvis gives som støtte i den almindelige

klasse. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige

klasse, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervis-

ningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige

klasse, jf. BEKS § 8, stk. 1 og 2.

Beslutning om henvisning til specialundervisning

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk

rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene, jf. FOL § 12, stk.

Beslutningen skal træffes på baggrund af en konkret vurdering af den

enkeltes elevs undervisningsmæssige behov. Efter de gældende regler kan

specialundervisning ikke tildeles alene på baggrund af en diagnose, jf.

VEJ, punkt 31.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan efter samråd med forældre-

ne suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige, herunder lægeerklærin-

ger fra børnepsykiatere, VISO m.v., jf. BEKS § 3, stk. 1.

Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for

skolens rammer træffes af skolens leder. Kommunalbestyrelsen kan træf-

fe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand på en

anden skole i kommunen end distriktsskolen, jf. BEK § 4. Kommunal-

bestyrelsen kan også, efter overenskomst med en anden kommunalbesty-

relse, henvise elever til specialklasse eller specialskoler i en anden kom-

mune, jf. FOL § 22, stk. 1.

Inddragelse af pædagogisk psykologisk rådgivning

Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, der

ikke antages at kunne imødekommes inden for rammerne af den almin-

delige undervisning, skal eleven indstilles til en pædagogisk psykologisk

vurdering, jf. BEKS § 2, stk. 1.

Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk psykologisk vurde-

ring, hvis de mener, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand, jf.

BEK § 2, stk. 2. Hvis forældrene ønsker, at der skal iværksættes støtte i

mere end 9 timer eller ske henvisning til specialklasse og i den forbindel-

se anmoder om en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på, at

der iværksættes specialpædagogisk bistand, skal en sådan foretages. Vur-

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om et notat som redegør for gældende ret og relevant lovgivning for inklusion i folkeskolen , til børne- og underviningsministeren

deringens omfang og indhold kan inden for rammerne i bekendtgørel-

sens § 3 tilpasses den konkrete elev, jf. VEJ, punkt 12.

Indstillingen til pædagogisk-psykologisk vurdering bør indeholde en

grundig beskrivelse af den uoverensstemmelse, der er opstået mellem

mulighederne for at tilrettelægge undervisningen inden for rammerne af

den almindelige undervisning og elevens kompetencer og potentialer. I

beskrivelsen bør det endvidere indgå, hvilke tiltag der har været iværksat

for at tilgodese elevens særlige behov inden for rammerne af den almin-

delige undervisning. Her kan der blandt andet være tale om, hvilke for-

mer for undervisningsdifferentiering der har været anvendt, og hvordan

holddannelse har været forsøgt. Det er væsentligt, at der i beskrivelsen

tages udgangspunkt i elevens ressourcer og potentialer. Det bør også

indgå i beskrivelsen, hvilke faktorer i organisering og gennemførelse af

undervisningen, som virker henholdsvis fremmende eller fastholdende i

forhold til elevens udvikling, jf. VEJ, punkt 10.

Baggrund for kravet om en pædagogisk psykologisk vurdering

Baggrunden for kravet om en pædagogisk-psykologisk vurdering er, at

elevens behov for særlig støtte skal vurderes af sagkyndige. Den pædago-

gisk-psykologiske vurdering og forslag til foranstaltning skal således give

skolelederen et sagligt solidt grundlag til at træffe beslutninger om iværk-

sættelse, fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bi-

stand.

Formål med den pædagogiske psykologiske vurdering

Den pædagogisk-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens

kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og forældrene

rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der

kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger. Forældrene skal

altid medvirke centralt i forløbet, dels fordi de kan bidrage med nødven-

dige oplysninger, dels fordi deres medvirken er afgørende for skolens

muligheder for at tilgodese elevens særlige behov, jf. VEJ, punkt 14.

Et element i vurderingen kan være gennemførsel af en analyse af elevens

særlige behov på grundlag af de foreliggende oplysninger fra det undervi-

sende personale, forældre og andre personer med betydning for elevens

og klassens faglige og sociale funktion, jf. VEJ, punkt 14.

Et andet element kan være en grundig og dybtgående undersøgelse af

elevens individuelle faglige og sociale kompetencer og potentialer, hvilket

forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgelsen. Undersøgelsens om-

fang afhænger af elevens behov og den sammenhæng, som eleven befin-

der sig i, jf. VEJ, punkt 14.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om et notat som redegør for gældende ret og relevant lovgivning for inklusion i folkeskolen , til børne- og underviningsministeren

Specialundervisning i specialskoler og specialklasser samt for ele-

ver med støtte i mindst 9 ugentlige timer i den almindelige under-

visning

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpæda-

gogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:

1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis

indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.

2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er

nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.

3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges

under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger.

For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bi-

stand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens

særlige behov.

4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder,

der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psy-

kiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde prakti-

ske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til ele-

vens specialundervisning, jf. BEKS § 1.

Opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen

Heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole mv.

Undervisningspligten kan efter det 7. klassetrin opfyldes gennem heltids-

undervisning i den kommunale ungdomsskole eller gennem særlige un-

dervisningsforløb i 8.- og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold

kan kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for

skolen, jf. FOL § 33, stk. 3. De særlige forløb kan bl.a. være i forbindelse

med introduktion til ungdomsuddannelser, brobygning eller ulønnet

praktik. Disse forløb kræver hverken en pædagogisk psykologisk vurde-

ring eller en diagnose, men kan derimod tilbydes af skolens leder med

inddragelse af den kommunale ungeindsats og efter aftale med forældre-

ne og eleven selv. Efter ungdomsskoleloven kan ungdomsskoler både

tilbyde heltidsundervisning og specialundervisning.

Særlig tilrettelagt forløb eller erhvervsmæssig uddannelse/beskæftigelse

Undervisningspligten kan efter det 7. klassetrin, når hensynet til eleven

tilsiger det, opfyldes helt eller delvis gennem deltagelse i særligt tilrette-

lagte forløb eller erhvervsmæssig uddannelse/beskæftigelse med henblik

på at afklare elevens uddannelsesvalg, jf. FOL § 33, stk. 4. Det kræver

hverken en pædagogisk psykologisk vurdering eller en diagnose, men en

anmodning fra forældrene herom og dernæst skolelederens vurdering

med inddragelse af den kommunale ungeindsats.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om et notat som redegør for gældende ret og relevant lovgivning for inklusion i folkeskolen , til børne- og underviningsministeren

Henvisning til specialundervisning uden for den almindelige fol-

keskole

Intern skole i dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted

Hvis børn og unge er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt

uden for hjemmet i et anbringelsessted, kan kommunen henvise barnet

eller den unge til specialundervisning på en intern skole i dagbehand-

lingstilbuddet eller anbringelsesstedet, jf. FOL § 20, stk. 5.

Henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

(specialpædagogisk bistand) i et dagbehandlingstilbud eller et anbringel-

sesstedet forudsætter, at eleven af de sociale myndigheder af sociale

grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringel-

sessted, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i

kortere eller længere tid i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelses-

sted, fx på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder, jf. BEKDA §

Specialundervisning på et regionalt landsdækkende eller landsdelsdækkende special-

undervisningstilbud

Kommunerne har endvidere mulighed for at henvise elever til specialun-

dervisning ved regionsrådets foranstaltning. Det påhviler regionsrådet at

drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge,

som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervis-

ning ved regionsrådets foranstaltning, jf. FOL § 20, stk. 3.

Udgifterne ved det enkelte regionale lands- eller landsdelsdækkende un-

dervisningstilbud dækkes af en takst for brug af undervisningstilbuddet,

der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering

afholdes af de kommuner, som har mulighed for at benytte det pågæl-

dende undervisningstilbud, BEKRA § 8.

Henvisning til fri grundskole, efterskole m.fl.

En kommunalbestyrelse kan desuden efter overenskomst med en anden

kommune eller den pågældende skole henvise elever til specialundervis-

ning i en statsskole, en anmeldt fri grundskole, en godkendt efterskole,

en godkendt fagskole eller en institution, der udbyder erhvervsuddannel-

se for så vidt angår undervisning i 10. klasse, jf. FOL § 22, stk. 1.

Særlige regler for elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes

ordblindhed

Skolens leder skal tilbyde, at der foretages en ordblindetest til elever med

læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, jf. FOL § 3b, stk. 1.

Tilbuddet om en ordblindetest skal gives til elever med læsevanskelighe-

der, der kan skyldes ordblindhed fra den 1. marts på 3. klassetrin i sam-

råd med eleven og forældrene.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om et notat som redegør for gældende ret og relevant lovgivning for inklusion i folkeskolen , til børne- og underviningsministeren

Forældre har én gang i skoleforløbet krav på, at der foretages en ordblin-

detest af deres barn. Kravet gælder fra den 1. marts i 4. klasse, jf. FOL §

3b, stk. 2.