Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2122447_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 74 (Alm. del):
I brev af 22. november 2019 har udvalget efter ønske fra Anni Matthie-
sen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 74:
”Kan
ministeren bekræfte, at elever i specialklasser ikke har mulighed for
at samskrive karakterer fra to prøveterminer, der ellers vil sikre, at de
pågældende elever har bedre forudsætninger for at bestå folkeskolen? I
så fald bedes ministeren oplyse, hvorvidt det giver anledning til initiati-
ver, der muliggør samskrivning af karakterer for elever i specialklasser?”
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet lægger til grund, at spørgsmålet ved-
rører elevers mulighed for at forbedre resultatet ved 9.-klasseprøverne og
folkeskolens afgangseksamen med prøveresultater fra 10. klasse, herun-
der i forhold til at opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne.
Folkeskolens afgangseksamen
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at de obligatoriske 9. klasse-
prøver skal aflægges ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.
For at bestå folkeskolens afgangseksamen kræves, at eleven aflægger
samtlige syv obligatoriske prøver og får et gennemsnit på mindst 2,0, jf.
folkeskolelovens § 14, stk. 4.
Folkeskolens prøver afholdes efter prøvebekendtgørelsen to gange om
året i henholdsvis december-januar og maj-juni. Skolerne har således
mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så der kan afholdes prøver
ved begge terminer, såfremt undervisningen i de pågældende fag er af-
sluttet.
Hvis en elev er syg til en prøve eller en delprøve, kan prøven eller del-
prøven aflægges som sygeprøve, eventuelt i en senere termin. Ved en
senere aflæggelse af en eller flere prøver som sygeprøver, kan eleven be-
stå folkeskolens afgangseksamen.
11. december 2019
Sagsnr.:19/18257
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om elever i specialklasser ikke har mulighed for at samskrive karakterer fra to prøveterminer, til børne- og undervisningsministeren
Elever har mulighed for at forbedre resultatet af folkeskolens afgangsek-
samen i fagene dansk mundtlig, dansk skriftlig, matematik skriftlig og
engelsk mundtlig aflagt efter 10. klasse som 9. klasseprøver. Dette med-
virker til, at eleven kan leve op til beståkravet til folkeskolens afgangsek-
samen eller til at forbedre et allerede bestået resultat.
Skolens leder kan fritage en elev fra aflæggelse af folkeskolens 9. klasse-
prøver, hvis eleven har en betydelig funktionsnedsættelse, som gør, at
eleven ikke kan aflægge prøven. Inden skolens leder træffer afgørelse om
fritagelse, skal skolens leder tage stilling til, om eleven vil kunne aflægge
den eller de konkrete prøver på særlige vilkår. Elever, der har været frita-
get for aflæggelse af en eller flere prøver i 9. klasse, kan benytte sig af
muligheden for at aflægge prøverne i dansk, matematik og engelsk i 10.
klasse på 9. klasseniveau og har herved mulighed for at bestå folkesko-
lens afgangseksamen.
Der er ikke fastsat særlige regler for elever i specialskoler og -klasser.
Adgangskrav til erhvervsuddannelserne
I forhold til optagelse på erhvervsuddannelser har det siden indførelsen
af adgangskravet på mindst 2 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik i
2015 været sådan, at karaktergennemsnittet i hvert af de to fag skal be-
regnes ud fra prøver aflagt i samme prøvetermin.
Ved en ændring af § 56 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er der
skabt mulighed for, at ansøgere, der skal påbegynde en erhvervsuddan-
nelse efter den 1. august 2019, kan kombinere karakterer fra prøverne på
9. og 10. klassetrin ved beregningen af karaktergennemsnittet i hhv.
dansk og matematik. Elever, der aflægger 9. eller 10. klasseprøve i dansk
og matematik ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, får
dermed mulighed for at medregne de af karaktererne fra hhv. 9. eller 10.
klasseprøverne, der er til gunst for eleven ved beregningen af elevens
karaktergennemsnit i det pågældende fag.
Bekendtgørelsesændringen medfører desuden, at karakteren for mundtlig
matematik i 10. klasse på 10. klasseniveau indgår i beregningsgrundlaget
for matematik.
Ansøgere til erhvervsuddannelserne har herved fået bedre mulighed for
at opfylde adgangskravene. Desuden er det muligt at blive optaget på en
erhvervsuddannelse på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale.
Efter nærmere reglerne kan optagelsesprøven i visse tilfælde udelades.
Det er således muligt for alle elever at forbedre deres resultat ved 9.-
klasseprøverne og folkeskolens afgangseksamen med prøveresultater fra
2
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om elever i specialklasser ikke har mulighed for at samskrive karakterer fra to prøveterminer, til børne- og undervisningsministeren
10. klasse, herunder i forhold til at opfylde adgangskravene til erhvervs-
uddannelserne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
3