Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2101074_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 7 (Alm. del):
I brev af 9. oktober 2019 har udvalget efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget (MFU) Jane Heitmann (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil få for de fynske
friskoler, når regeringen med finanslovsforslaget for 2020 ønsker at ned-
sætte koblingsprocenten til de frie skoler fra 76 pct. til 71 pct.?
Svar:
Regeringens finanslovforslag indebar såvel en reduktion af koblingspro-
centen fra 76 til 71 pct. som en reserve på 75 mio. kr., der sigtede mod at
friholde de frie grundskoler, der ligger i yderkommuner, i områder med
betydelig afstand til en folkeskole eller har en høj andel af socialt udsatte
børn. Begge forslag var først gældende fra 2021.
Det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev for frie grundskoler for 2021
beregnes med hjælp af koblingsprocenten på baggrund af udgifterne pr.
elev i folkeskolen i 2018. Disse tal kendes endnu ikke. De konkrete krite-
rier for udmøntningen af reserven på 75 mio. kr. ville også først blive
fastlagt på et senere tidspunkt.
På den baggrund er det ikke muligt at lave en opgørelse på nuværende
tidspunkt af, hvordan enkelte frie grundskoler vil blive berørt af forsla-
get.
Finansministeren har i øvrigt på vegne af regeringen konstateret, at der
ikke kan opnås opbakning til en reduktion af koblingsprocenten for de
frie grundskoler som en del af regeringens finanslovforslag blandt de
partier, som regeringen forhandler med. Derfor kommer forslaget ikke til
at indgå i de videre forhandlinger.
6. november 2019
Sags nr.:19/15358
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for de fynske friskoler, når regeringen med finanslovsforslaget for 2020 ønsker at nedsætte koblingsprocenten til de frie skoler fra 76 pct. til 71 pct., til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2