Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 69 (Alm. del):
I brev af 18. november 2019 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 69:
Vil ministeren oplyse, på hvilken måde lærere og pædagoger må bruge
elevers trivselsmålinger i klassen?
Svar:
Lærere og det øvrige pædagogiske personale på skolerne kan anvende
resultaterne fra de årlige nationale trivselsmålinger i folkeskolen, gymna-
siet, erhvervsuddannelserne og FGU til arbejde med trivsel på klasse- og
skoleniveau.
Skolerne har ikke adgang til de enkelte elevers svar. De årlige nationale
trivselsmålinger skal gennemføres ved hjælp af et redskab, som Styrelsen
for It og Læring stiller til rådighed. Svarene overføres direkte fra eleverne
til styrelsen. Styrelsen må heller ikke orientere skolerne om de enkelte
elevers svar.
Netop beskyttelse af elevernes besvarelser i trivselsmålingerne lå til
grund for, at Folketinget i foråret 2019 vedtog en ny model for gennem-
førelse af trivselsmålingen.
Skolens, herunder leders, læreres og det øvrige pædagogiske personales,
opfølgning tager derfor afsæt i en statistisk bearbejdning af elevers svar
fra Styrelsen for It og Læring på klasse- eller skoleniveau.
16. december 2019
Sagsnr.:19/17924
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil