Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2116931_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 68 (Alm. del):
I brev af 14. november 2019 har udvalget efter ønske fra Anne Sophie
Callesen (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 68:
”Vil
ministeren oplyse, om det er muligt at udstede en bekendtgørelse til
flexuddannelsen, som er en erhvervsrettede forsøgsuddannelse til unge
med kognitiv funktionsnedsættelse, som Glad Fonden har gennemført,
med det formål, at de unge der tager uddannelsen, kan få anerkendt de
opnåede kompetence? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om mi-
nisteren vil udarbejde en sådan bekendtgørelse?”
Svar:
Regeringen er optaget af, at unge med et handicap eller en funktionsned-
sættelse får bedre muligheder for at tage en uddannelse, og regeringen vil
føre en børne-, unge-, skole- og uddannelsespolitik, der gør Danmark til
verdens bedste land at være barn i. Regeringen vil satse på uddannelse,
og vil tage livtag med den stigende psykiske sårbarhed og har som erklæ-
ret mål at give alle børn lige muligheder i livet.
Glad Fondens forsøgsuddannelse kan være med til at give unge med et
handicap eller en funktionsnedsættelse denne mulighed, for det er vigtigt,
at der gode overgange fra en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
(STU). Men førend der foreligger en evaluering af Glad Fondens for-
søgsuddannelse, som ministeriet har haft mulighed for at vurdere, er det
for tidligt at tage stilling til, hvorvidt forsøgsuddannelsen kan indpasses i
det samlede uddannelsestilbud. Ministeriet er orienteret om, at en evalue-
ring vil foreligge i juni 2021.
Derfor vil det også på nuværende tidspunkt være for tidligt at tage stilling
til, hvorvidt en bekendtgørelse til flexuddannelsen kan udstedes.
Partierne i stemmeaftalen bag STU inviteres til drøftelse om STU i slut-
ningen af 2019, hvor jeg ser frem til at drøfte området herunder det gode
ungdomsliv for også denne gruppe unge.
3. december 2019
Sags nr.:19/17765
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm., om det er muligt at udstede en bekendtgørelse til flexuddannelsen, som er en erhvervsrettede forsøgsuddannelse til unge med kognitiv funktionsnedsættelse, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2