Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2112323_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 55 (Alm. del):
I brev af 30. oktober 2019 har udvalget efter ønske fra Mai Mercado
(KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 55:
”Hvad
agter ministeren at gøre, for at hf-dimittender bosiddende uden
for de større byer ikke stilles ringere end studerende bosiddende i de
større byer, hvis de ønsker at supplere deres eksamen med en overbyg-
ning, så de kan læse videre på universitetet?”
Svar:
Det antages, at der i spørgsmålet refereres til den geografiske udbredelse
af supplerende overbygningsforløb (SOF) til den toårige uddannelse til
hf-eksamen.
Regeringen er optaget af, at alle unge har gode og fleksible muligheder
for at uddanne sig, uanset hvor i landet de bor. Derfor vil regeringen
følge nøje med i udbredelsen af og søgningen mod supplerende over-
bygningsforløb og løbende vurdere behovet for ændringer.
Intentionen med de supplerende overbygningsforløb er, at studenter
med en hf-eksamen uden overbygning efterfølgende ad denne vej skal
kunne opnå adgang til universitetsbacheloruddannelser.
Supplerende overbygningsforløb som udgangspunkt kan udbydes af in-
stitutioner, som udbyder hf-enkeltfag og/eller gymnasiale supplerings-
kurser (GSK). Konkret har i alt 31 institutioner over hele landet valgt at
tilbyde supplerende overbygningsforløb. Dette er dog ikke ensbetydende
med, at de supplerende overbygningsforløb oprettes på den enkelte insti-
tution. Der foreligger endnu ikke data for, hvor mange institutioner der
rent faktisk har oprettet supplerende overbygningsforløb. Der foreligger
heller ikke data for studenternes søgning mod overbygningsforløb.
26. november 2019
Sagsnr.:19/16562
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm., om at hf-dimittender bosiddende uden for de større byer ikke stilles ringere end studerende bosiddende i de større byer, hvis de ønsker at supplere deres eksamen med en overbygning, til børne- og undervisningsministeren
Den enkelte institution sammensætter og tilrettelægger de konkrete sup-
plerende overbygningsforløb med udgangspunkt i den enkelte ansøgers
eksamen og ønskede universitetsbacheloruddannelse og ud fra, hvilken
undervisning institutionen kan tilbyde. Derfor vil en student med en hf-
eksamen ofte skulle tage sit overbygningsforløb på en anden institution
end der, hvor studenten har taget sin hf-eksamen. Dele af undervisnin-
gen i supperingsforløbene kan på nogle institutioner gennemføres som
fjernundervisning.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på Børne- og Undervisningsudvalgets
spørgsmål 54 (Alm. del).
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2